VIDEO KB HALVLEG                                                 VIDEO HERNING HALVLEG

Det er ikke ofte man kommer ud for en kamp, som afgøres på sidste bold, men det blev vi vidne til i dag i Herning, hvor KB var på besøg. KB var ovenpå efter deres kamp lørdag mod Skanderborg, der reelt blev udspillet. KB fik den fordel at få Aftab Ahmed med alligevel, da der ikke var brug for ham i Thisted alligevel. Herning stillede med deres unge hold uden Jacob Larsen, så KB var favorit på forhånd.

Ligesom lørdag vandt KB lodtrækningen og gik til gærdet og åbnede med lørdagens stjerner Ventakesh og Sarangal. Banen var fugtig men Stig Hedevang fik bolden til at svinge lidt og det var måske det der snød Sarangal, der snittede til keeperen. Det gav plads til Dabengwa, der benyttede sig af Hernings kastning på legsiden til at slå bolden i træerne. Ventakesh utålmodigt cuttede bolden fra Hedevang, som Magnus Kristensen snuppede fra luften. Herning modsat Skanderborg greb alt hvad der kom og vi fik et par perlegreb i løbet af eftermiddagen. Dabengwa og Iqbal var godt på vej at lægge grundstenen på en stor total, men Dabengwa (49) slog spinner JG Nielsen i hænderne på Oliver Hald. Yasir Iqbal (43) forsatte sammen med O Hayat og de fik totalen oppe på 146 før Yassir blev grebet på stregen. Det var den sidste større gærdestand. Herning fik held med at begrænse KB efterfølgende. Aftab Ahmed blev fremragende grebet ud med en hånd af Glen Hedevang, der også greb Jojo. Iylas Saumy, der endte med 4 gærder, fremragende greb Mark Hocking på sin egen bowling. KB blev begrænset til 222 for alle, takket være Hernings markspil og kastning.

Herning startede ellers godt med Glen Hedevang og Nikolas Damgaard, hvor især Glen scorede 4 grænseslag og viste vejen. Nikolas derimod blev grebet af keeperen og blev erstattet af Simo Ivetic, der fra starten ramte bolden midt på træet. Glen forsøgte dog måske for meget på en kort bold og blev grebet med 53 på tavlen. Iylas Saumy kom til, mens Simo blev fanget benfor af Dabengwa. KB brugte nu deres spinnere og fik Hernings scoringshastighed ned, så de kom langt bagud. Med ankomsten af Oliver Hald begyndte der at ske noget, idet han scorede 3 store sekser foruden de begyndte at løbe de frække enere. Men det gik galt, da begge gærdespillere endte sammen i samme ende efter en misforståelse og det gik ud over Oliver Hald. Men Herning kæmpede videre med Mangal og Raizul Saumy, godt hjulpet af KB’s markspil som har set langt bedre dage.. Det lykkedes med hiv og sving at mangle 15 points med 9 bolde igen. Med grænseslag fra Mangal manglede Herning 4 points fra 4 boldem men så blev Mangal grebet af keeperen JoJo på Ventakesh bowling. Næste mand Stig Hedevang slog bolden i luften og blev tabtm men der blev løbet 2. På næste sidste bold blev Stig kastet af Ventakesh på en lang bold. Magnus Knap kom ind med én bold igen – 1 for uafgjort, 2 for sejr – Stakkels Magnus blev yorket af Ventakesh og vild jubel brød ud hos KB’erne. Men det var Hernings fortjeneste at kæmpe sig tilbage i halvlegen efter at have været langt bagud, mens KB holdt hovedet koldt med en erfaren kaster til sidst. KB’s sejr blev derfor på ét point.

I første division blev der spillet en besynderlig kamp på Koldings bane hvor Svanholms andet hold var på besøg. Kolding sendte Svanholm til gærdet og Koldings Martin Pedersen rev sig igennem Svanholms gærdeside med 3 gærder mens Stefan Langholz tog sig af et og Svanholm var 4 gærder nede for 7 point. Med to hurtige løbet ud var Svanholmm reduceret til 25 for 6. B. Khan fik Svanholm rettet lidt op med 25 så Svanholm endte på 80 for alle gærder. Christo Botma havde et andet dagsorden, da han åbnede for Kolding. Han hamrede 60 points på 21 bolde med 4 sekser, da Kolding på bare 7.1 overs passerede uden tab af gærder.

PP

A Venkatesh c MB Kristensen b S Hedevang

Y Iqbal* c A Mangal b R Saumy

Aftab Ahmed slipper med skrækken

A Ahmed c G Hedevang b I Saumy

N Damgaard c J Jojo b Y Iqbal

G Hedevang c A Venkatesh b Y Iqbal

S Ivetic 6

MB Kristensen c O Hayat b P Sarangal

MR Knapp+ b A Venkatesh

S Hedevang b A Venkatesh