Der er plads til forbedringer på det danske gærdespil

Der er plads til forbedringer på det danske gærdespil

 

Danmarks U-15 landshold spillede i perioden fra den 12/7 til den 14/7 3 kampe mod Holland. Kampene blev spille på Husums dejlige bane på Mikkelberg. Ivan Kristensen og undertegnede var trænere for holdet.

De tre kampe, som alle blev tabt stort, viste at der er plads til forbedringer. På gærdesiden var holdet store problem, at de ikke var gode nok til at producere de nok så vigtige enere. I en 50 overs kamp er enere meget vigtig for at opnå store halvlege. Når først enerne begynder at rulle, så kommer 2’erne og 4’erne af sig selv. Nogle af spillerne skal sætte større pris på at passe på sit gærde. Det er en gang svært at score point ude fra bænken. Hollændernes kastning var ikke farlig, hvilket blandt andet 50 udenom i den første kamp viste. Derfor ekstra ærgerligt, at det var danskerne, som gav deres gærde væk. Inden kampene havde Ivan og jeg talt med spillerne om vigtigheden i at bruge alle overne. Dette fordi i de 4 øst/vest kampe som blev spillet i maj og juni, var der ikke noget hold, som havde battet over 30 overs. I de to første kampe i Husum, formåede det danske hold at batte i henholdsvis 46 overs og 44 overs. Det er positivt, og det er den vej Danmark skal. Hellere 150 for 8 på 50 overs end 165 for 10 på 30 overs. 

Konklusionen på gærdespillet må være, at der skal noget mere selvtræning til i klubberne. Sæt en kastemaskine på overarbejde eller stå og kaste bolde ned til slag. Her kan man så øve sig i at bruge sine ben og lære at slå bolden fremad i V’ et. Man bliver ikke en god spiller af sig selv, det kræver hårdt arbejde, og det er mere end 2 x 2 timer om ugen. 

Med hensyn til kastning og markspil er der ligeledes plads til forbedringer. Umiddelbart er ikke alle stabile nok i deres kastning. Her tænker jeg på, at kaste med længde og retning. I den første kamp var der sådan set 35 rimelige gode overs, De andre 15 overs var rigtig ringe, og i disse overs blev der scoret mellem 8 og 16 point, og når så samtidig giver dem 40 udenom, så gør man det også svært for sig selv. Så også her skal der noget selvtræning til. Hjem i kastegården og lig en våd Berlinger på den rigtig længde, og så øve sig i ramme avisen. 

Markspillet var faktisk det bedste. Spillerne kæmpede godt for hinanden og var sådan set på i hele kampen. Umiddelbart var det eneste minus, at ikke alle spillerne formåede at lave tilfredsstillende indstik, så her er også et forbedringspotentiale til træningsaftnerne. 

Ingen tvivl om at der skal arbejdes med disse spillere, og spillerne skal også arbejde med sig selv. Nogle af spillerne mangler stadig den rette indstilling til det, at være med på et landshold. Det at repræsentere sit land er for mig, noget af det største der kan ske for sportsudøvere. Man skal sætte en ære i at være udtaget til et landshold. Det må da være dejligt, at hvis nogen spørger ind til ens sport, at man så kan sige, at man spiller på Danmarks U-15 landshold. 

Som sagt så blev kampene spillet på Husums dejlige anlæg i Mikkelberg. Jeg har kun ros til overs for arrangementet. Da vi ankom om mandagen, så blev vi taget godt imod af Jörg Krüger. Inde i klubhuset kunne vi se, at der var fødselsdagsflag. Forespurgt oplyste Jörg, at det var hans mors 70 års fødselsdag. Hun havde sammen med flere andre fra klubben valgt at være til stede alle 3 dage, og sørge for, at der blevet lavet 3 måltider mad om dagen. Ligeledes var der frugt, yoghurt og væske hele dagen, så alt var bare i den skønneste orden for begge landes spillere.

Til Jörgs fortjeneste skal siges, at han passede og plejede banen flere gange om dagen. Banen var tromlet og tætklippet og var en fryd at spille på. (blot tænk på et tjekdrive, som bare ruller ud over grænsen – se det er cricket)

Ingen tvivl om, at Husum og Mikkelberg varmt kan anbefales til kommende DCF arrangementer.

Dennis