RETNINGSLINJER FOR FJERNELSE AF VAND FRA PITCHEN

På given foranledning skal det indskærpes, at dommerne eller dommeren alene skal føre tilsyn med og kontrollere at banen (herunder pitchen) bliver klargjort til spil efter en regnvejrspause.

Det er hjemmeholdets ansvar, at banen (herunder pitchen) bliver gjort klar til spil efter en regnvejrspause. Presenninger (covers), der har beskyttet pitchen mod regn, skal tømmes uden for den store indercirkel (27,5 meter) og må under ingen omstændigheder tømmes ved siden af eller parallelt med pitchen.

Dommerne eller dommeren skal føre tilsyn med at dette forhold overholdes, og hvis en klub ikke følger denne retningslinje, så skal klubben indberettes til DCF.