Husum gled i vådt græs. Tæt på åbningscentury af Glostrups australier.

KB vendte tilbage til elitedivisionen med en gevinst over Nørrebro på eget græs – eller i hvert fald steder med græs.

– Vi prøvede noget andet, fortalte KB`s Injam Khokar. Vi løb pointsene hjem med sprint af Yassir Iqbal (79) og Ali Ahmed (39).

Det må være en vederkvægelse for KB, at sejren blev vundet først og fremmest af unge tropper. KB`s politik sidste år i 1. Division med at lade folk, der burde spille for Forty Club lave pointsene, var besynderlig, men Ali Ahmed, der er klubbens mest åbenbare unge talent og junior Yassir Iqbal , der vel også kan kaldes i hvert fald yngre, stillede op i dag og fik belønnningen.

Nørrebro lå til meget mere end de 217, holdet endte med på den livløse pitch. Men fra at være 189/6 med pænt med overe igen, gik det rapt, da spinnerne kom på. KB passerede for 7 gærder med små tre overe igen.

Glostrups nye australier Steven de Bolfo var ikke længe om at akklimatisere sig og præsterede på AB`s bane 98 not out ud af Glostrups indledende 259/8. Det var alt for meget for AB, der var ude for 110. De Bolfo må have følt sig tilfreds med den danske debut. Knap så glad må AB`s new zealandsk/pakistanske lejesvend Satti Tausif have været. Han kastede en udmærket livlig gang åbningskastning, men uden held og udviste et lodret bat under sine 20.

Skanderborgs Per Rasmussen var mildest talt ikke tilfreds med, at de to dommere Tim Jensen og Bent Nielsen havde afbrudt festlighederne i Skanderborg på et tidspunkt, hvor det ikke regnede. Skanderborg havde 135 for 4 mod Husum efter en solid halvleg fra Thomas Dam Jensen. Husum mente, at de ikke kunne stå fast i marken.

– Dommerne gav Husum medhold i, at det løse græs, der var efterladt efter græsslåning var blevet uforsvarligt at spille på, sagde han. Tænk, sådan har det været her i vel omkring 40 år uden at nogen har gøet af det, sagde Per Rasmussen, men vi kan jo ikke andet end tage det til efterretning.

Man kan undre sig over, at Husum, der har været så besværlige hvad angår turneringsplanlægningen og stort set ikke kunnet få kampene klemt ind, allerede i første kamp ønsker at få nok en kamp i det tætte program. Men sådan er der som bekendt så meget.

Elitedivisionen

AB – Glostrup (0-2). Glostrup vandt med 149 points.
Glostrup 259/8 (Steven de Bolfo 98x, David Borchersen 69, Henrik Hansen 28, Bashir Shah 2/45).
AB 110 (Omar Hayat 25, Henrik Hansen 3/13, Aftab Ahmed 3/26).

Skanderborg – Husum. Intet resultat. Regn. Spilles 17/5
Skanderborg 135/4 (Thomas Dam Jensen 48x, Kamran Mahmood 25x).

KB – Nørrebro (2-0). KB vandt med 3 gærder.
Nørrebro 217 (Saad Hafeez 70, Rashid Ali 38, Imran Khan 25, Mohammed Farouqh 3/41).
KB 221/7 (Yassir Iqbal 79, Ali Ahmed 39, Mohammed Farouqh 25, Jahangir Ashraf 2/29)
STATISTIKSKEMA