DSC_0536
 
 
Fra venstre: Jonas Henriksen, Toke Larsen, Said Alam, Saif Ahmed, Saud Munir, Azaan Ur-Rehmann
 
 
 
Svanholm-gevinst i egen julejuniorcup
 
  
Det står nu ikke så sløjt til med juniorcricket, som man har kunnet frygte. I hvert fald ikke i København

Svanholm havde nemlig den største antalmæssige tilmelding af københavnerhold i 24 år til sin julecup, nemlig otte, så turneringen måtte spilles over to dage.
Deltagerne inddeltes i to puljer med Svanholm, KB II, Copenhagen og Køge lørdag. Her overraskede Copenhagen med at være et ganske rimeligt hold – og det er flot i betragtning af, at det først et andet år klubben stiller ungdomshold. Copenhagen vandt over KB II og i en spændende kamp over Køge, men ingen af de tre hold kunne true Svanholm I
Søndagens pulje bestod af AB, KB I, Svanholm II og Ishøj. AB havde overrskende problemer med at kvalificere sig til finalen, men det lykkedes dog, så den påtænkte finale blev afviklet mellem to indtil da ubesejrede hold.
Finalen gik helt som planlagt set fra et svanholmsynspunkt.  De tre første Saif Ahmed (39), Saud Munir (24) og Said Alam (29) holdt et passende scoringstempo på omkring 10 pr. over uden at gå, så de var i behold til sidst til at komme ind og forcere. Svanholm  endte med 136.
Det medførte at ABs mindre brede hold ikke kunne tåle at miste sine bedste, der blev frustrerede over, at de ikke kunne score på Azaan Ur-Rehmanns meget lovende offspinnere, der med succes blev brugt som åbningskastning. Da ABérne ikke kunne score tilstrækkeligt hurtigt tog de chancer på løbene. Det gik ikke mod et godt fieldende svanholm-hold og AB endte med at være ude for 46.
Der var biografbiletter i præmie for første gang i turneringens historie efter et heftigt spillerpres, mens ABerne fik en flot rød GM- T-shirt som præmie.
Svanholm vandt dermed sin egen turnering for 12 gang ud af 24 mulige og for 5 gang i træk.
 
DSC_0509
 
 
Det er dette billede, der har inspireret fotografen til opstillingen. Det forestiller KBs seniorcrickethold fra omkring 1897. Det var en stor dag for dem, fordi de den dag ikke længere behøvede at opbevare deres rekvisitter i en nærliggende beværtning, men fik et skur ved banen.