Så er programmet for Ungdoms-DM endeligt fastlagt.

Deltagerne er:

  • Svanholm (Jun, Dr, LP)
  • AB (Dr)
  • Ishøj (Dr)
  • Glostrup (LP)
  • KB (Jun, Dr)
  • Albertslund (Dr)
  • Herning (Jun)
  • Skanderborg (Jun)
  • Husum (LP).

Som klubberne tidligere har fået besked om er der beklageligvis ingen deltagere fra Vest i Drengerækken – ligesom det kun er Husum fra Vest, som deltager i Lilleputrækken.

I Drengerækken deltager 4 hold fra Øst.

I Lilleput deltager Svanholm, Glostrup og Husum. Ingen yderligere hold er kvalificeret jf gældende regler (og klubbernes ønsker). Derfor er de kun 3 deltagende klubber blevet bedt om at tilkendegive, hvordan man ønsker DM afviklet? Fx ”alle mod alle” hvor Svanholm og Glostrup eksempelvis spiller om lørdagen, og Husum møder de 2 klubber om søndagen (eller spiller en halvleg allerede om lørdagen?). Alternativt en ”semifinale” mellem nr 2 i Øst (Glostrup) og nr 1 i Vest (Husum) om lørdagen – og vinderen spiller finale søndag mod Svanholm (nr 1 i Øst). Men det giver kun én kamp til 2 af deltagerne….

Program

DRENGE DM 2017
4 hold deltager – der spilles 2 x 40 overs.

  • Lørdag d. 16/9 kl. 11 i Ishøj: Semifinale mellem Ishøj og AB.
  • Lørdag d. 16/9 kl. 11 i Svanholm: Semifinale mellem Svanholm og Albertslund/KB
  • Søndag d. 17/9 kl. 11 på Svanholm Park (begge kampe): Finale samt kamp om 3. pladsen.

LILLEPUT DM 2017
3 hold deltager – afvikles i Solvangsparken, Glostrup – der spilles 2 x 32 overs.

  • Lørdag d. 23/9 og søndag d. 24/9.
    Endeligt program fastsættes, når deltagerne Svanholm, Glostrup og Husum har diskuteret ønsket form.

JUNIOR DM 2017
4 hold deltager – alle kampe på Svanholm Park (2 x 40 overs)

  • Lørdag d. 23/9 kl. 11 – bane 1 – Semifinale mellem Svanholm og Skanderborg.
  • Lørdag d. 23/9 kl. 11 – bane 2 – Semifinale mellem Herning og KB
  • Søndag d. 24/9 kl. 11 – Finale samt kamp om 3. pladsen.

Praktiske oplysninger

DCF sætter i videst muligt omfang neutrale dommere på kampene – ligesom DCF sponserer alle boldene. Klubberne skal selv medbringe en regnskabsfører til kampene. Alle hold skal i øvrigt ledsages og styres af ansvarlige voksne ledere/trænere.

Der serveres INGEN frokost om lørdagen – denne dag står deltagerne selv for al forplejning. På selve finaledagen (søndagen) er DCF vært for let frokost mellem innings. Herudover står klubberne selv for forplejning.

Deltagere fra Vest arrangerer selv transport til og fra kampene og kan efterfølgende søge om transport-refusion jvf gældende regler i Turneringsreglementet.
Deltagere fra Vest tilbydes gratis overnatning på Svanholm Park – jvf sædvanlig praksis. Klubberne bedes selv kontakte Søren Nissen for nærmere praktiske aftaler. Hvis man ønsker anden form for overnatning, skal man selv arrangere og betale for dette.

Kampene afvikles i øvrigt jvf den grønnes turneringsreglement.
Man skal huske at medbringe DM-pokalen, hvis man vandt den sidste år. (Gælder Svanholm og Glostrup). Der vil være medaljer til de 3 bedst placerede hold i hver årgang.

Holdene skal hver især se ENS ud i spilletøjet!! Vi tolererer IKKE at hold til disse slutspilskampe ikke er ens klædt!

Har du spørgsmål til ovenstående? Så kontakt Ole Roland på kd.te1506040679kcirc1506040679@rlo1506040679 /31693060 eller de lokale arrangører.

/OLR og GV