Svanholms Mads Henriksen bliver grebet på et pull-forsøg

Svanholms Mads Henriksen bliver grebet på et pull-forsøg

I kampen Svanholm og Ishøj opstod der en form for lov-tumult

Svanholm og KB startede Twenty20-turneringen i øst med klare sejre over Ishøj og AB.

I kampen mellem Svanholm og Ishøj var det mest ophidsende tidspunkt nok, da man i over et kvarter oplevede en større ufrivillig pause, hvor man ikke rigtigt kunne få den lille inder TS. Bharaj- også kaldet ”Monty” varpet ud, da han i et flot greb af Svanholms nye keeper Hashmi i vandret målmandstil greb ”Monty” ud på legsiden. Efterfølgende opstod der en masse uenigheder mellem spillere og dommere angående lovfortolkningen om hvor mange markspillere der skulle være i den tætte position på tidspunktet. Uden at ville gå ind i de nok så svære regler, som åbenbart ikke var klare nok for de involverede parter, fik man til sidst ”Monty” til at gå frivilligt, og kampen kunne fortsætte. Rygterne siger, at Ishøj har nedlagt en protest.

Om selve spillet kunne man næsten fristes til at konstatere, at næsten alt var ved det gamle. Svanholms halvleg rullede fremad med de to Åbnere Zameer Khan og Saif Ahmed, som anlagde et godt tempo, og hvor den nye anfører Zishan Shah havde lagt op til en mere kontrolleret form for gærdespil end i sidst sæson. Nu er det bare ikke så let at lave spillere om, eller skal vi sige prøve at lægge en dæmper på deres spillestil. Saif Ahmed blev topscorer med 48 inden han blev løbet ud, og han gav et par høje gribechancer som på dette tidlige tidspunkt af året, hvor kulden endnu ikke har lagt sig, sjældent bliver grebet. 7 Spillere måtte Svanholm stille til rådighed i de 20 overs, og det blev da også til en stor halvleg, den tunge bane i betragtning. Hamid Shah fortsatte sidste sæsons gode gærdespil og scorede 45 not out. Ham kommer man til at savne, han kan vist kun være til rådighed for Svanholm i 3 kampe mere, da han har indgået en aftale om at spille for en irsk klub til sommer. Saad Ahmed kom ind på det rette tidspunkt og lagde hurtige 30 points på tavlen. I alt blev totalen 162 for 5.

Svanholms Amjad Khan bliver slået til seks af en Ishøj-spiller

Svanholms Amjad Khan bliver slået til seks af en Ishøj-spiller

Ishøjs to åbnere måtte hurtigt forlade åstedet-det vil sige, TS. Bharaj var som omtalt lidt længe om at komme ud, men da M. Singh og Waqas Hafeez og Kumar efterfølgende gjorde deres entre, begyndte der at ske noget. Med score på henholdsvis 30, 28 og 26 fik de tre herrer totalen op på 80 points, inden de sidste Ishøjspillere røg. Det har ikke været muligt at få Ishøjs rigtige total at vide, da ”Livescore” holdt for tidlig fyraften. Men ca. 120 points er nok et godt bud. Omkring Svanholms markspil, var det både interessant og opløftende at se holdet nye keeper AW. Hashmi, som kommer fra Odense CC og er et stort talent. To flotte greb havde den nye unge spiller, og disse blev udført i flot vandret stil.

I den anden Twenty20-kamp vandt KB en klar sejr over AB, og her havde den spillende træner fra Zimbabwe Dabengwa sin debut med 21 points på 21 bolde. Han blev dog overgået af Aftab Ahmed med 23 på 25 bolde. KB scorede 134 for 7 og tog AB for 80 points topscorer blev F. Ahmed med 27 points. KBs bedste bowlere var Aftab Ahmed med 3 for 25 og den nytilkomne A. Venkatesh, som iøvrigt spillede en flot sæson for AB sidste år, han tog 2 for 21.

Jørgen Jønsson