DIFs repræsentant Lotte Büchart har svært ved at få Ærestegnet ordentlig fast på Preben Felt

DIFs repræsentant Lotte Büchert har svært ved at få Ærestegnet ordentlig fast på Preben Felt

Køges cricketlegende har trofast draget i ”Felten” i alle de år for sin klub

Der er et gammel udtryk der hedder ” æres den, som æres bør”, og det blev Preben Felt i søndags til fulde, da Danmarks Idræt-Forbund ved bestyrelsesmedlem Lotte Büchert hyldede og tildelte Preben dansk idræts mest anerkendte pris DIFs Ærestegn, en anerkendelse, som kun er de få forundt i sportens verden. I sin tale sagde Lotte Büchert blandt andet ”Preben du har ydet en enestående indsats for både Dansk Cricket og Køge Kricketklub i en menneskealder, og i over 54 års frivillig arbejde, der i dag kulminerer med dette Køge-Cup-stævne for 50-tyvende gang”

Preben Felt Startede med at se cricket på Køge stadion i 1951 hvor Køges juniorhold skulle spille om sjællandsmesterskabet. Man manglede en spiller, og Preben meldte sig under fanen. Men pladsen blev besat af en anden, da man mente at han stadig var for lille. Men han gav ikke op, begyndte straks at spille cricket.

I 1952 spillede han som 10årig sin første cricketkamp der foregik i Sorø. Det var en privatkamp med et nystartet drengehold, hvor der kun var en fra Køge der havde spillet før.

Klubben havde på det tidspunkt besøg af en engelsk træner, der skulle lære drengene at spille cricket, og han meddelte Preben, at han, som den eneste, godt kunne gå hjem, da han nok aldrig ville kunne lære at spille cricket. Det blæste Preben på, så det fik ham til at fortsætte med at spille.

I 1953 blev drengeholdet tilmeldt den Københavnske drengerække og vandt rækken til stor fortrydelse for københavnerne, der kaldte Køgespillerne nogle bondeknolde, hvad der dog ikke kunne give skår i glæden over at have vundet rækken.

Preben Felt kom hurtigt på Sjællands udvalgte juniorhold, i en kamp under SBU mod København på AB’s gamle bane, hvor Sjælland vandt, hvorefter alle skulle spille i Esbjerg mod jyderne men SBU ville ikke betale rejsen, fordi Dansk Cricket-Forbund i 1953 lige var sprunget ud af DBU og var blevet et selvstændigt forbund..

Det er blevet til 178 kampe på Køges førstehold, en del som anfører.188 kampe på Køges andethold, en stor del som anfører, og 55 oldboys kampe.

Stolte Køge folk på plads for det nye Æresmedlem Preben felt

Stolte Køge folk på plads for det nye Æresmedlem Preben felt

En del kampe på klubbens ungdomshold hvor der dengang  ikke blev ført statistik fra Klubbens side.

Preben har ligeledes scoret et century på klubbens førstehold den 13.8.1972 mod Århus med 120 point.

Han kom første gang i klubbens bestyrelse i 1963 og som klubbens 5. formand i 1987 indtil 2012..

Blev i 2012 valgt til klubbens kasserer, en stilling han stadig beklæder. Onde tunger hævder, at når Preben fastholder denne kassererpost skyldes det udelukkende, at han så kan holde et vågent øje med den meget initiativrige formand Jan Rasmussen og alle han gode ideer.

Preben blev ungdomstræner i 1974 og har været med i ungdomsarbejdet siden.

Var træner for klubbens lilleputhold, der som klubbens første, blev danmarksmester indendørs.

Har siden 1978 arrangeret ”Rasmus Klump Turnering”, ”Provins Bank Cup”, ”Pondus Cup”,

”Danske Bank Cup” og ”Køge Cup” indendørs for lilleputter i Køgehallerne 40 gange, med Køge som vinder 5 gange og for drenge 10 gange med Køge som vinder 3 gange.

Var kasserer i De Samvirkende Idrætsklubber i Køge i perioden 1966 – 1983.

Er stadig Køge Kricket Klubs repræsentant i Danmarkssamfundet og samfundets revisorsuppleant.

Har været Dansk Crickets repræsentant i Roskilde Amt i mange år.

Modtog i 2008 Dansk Crickets lederpokal, en pokal der kun uddeles hvert 5 år.

Blev æresmedlem i Dansk Cricket-Forbund i 2013

Æresmedlem i Køge Kricket Klub.

Nævnte er blot en del af det Preben Felt har udrettet i dansk idræt i en menneskealder, og trods hans 78 år er han altså stadigvæk Køges mand i ”Felten”.

Jørgen Jønsson