I Solvangsparken mødte Glostrup og Svanholm på en dag der om eftermiddagen gav flere regnvejrspauser og en bold der ikke var til at kaste med. Da Svanholm valgte at gå til gærdet først fik de ulempen i marken om eftermiddagen hvor de uden savsmuld havde svært med at holde bolden tør. Det gav Glostrup en klar fordel da de fik serveret en del hele bolde på et tidspunkt hvor de klart var bagefter i scoringshastighed.

Svanholm fik en rimelig god start og Glostrup kunne ikke holde takten fra kampen mod Alborg. Første ved en total på 21 kastede David Borchersen Zishan Shah ud på en outsvinger, men Søren Vestergaard og Micky Lund hævede totalen til 62.

Da blev Micky grebet i forsøget på at forcere. Søren Vestergaard fortsat sit gode spil sammen med John Kedey indtil 128 hvor John Kedey løb sig selv ud. Søren blev hurtigt derefter kastet af Henrik Hansen. Herefter var der ingen Svanholmer der rigtig bed sig fast da holdet var nødt til at forcere i løbet af de sidste overs, hvilket gav 3 løbet ud. Svanholm nåede på 181 på deres 40 overs og Henrik Hansen nåede alligevel at få 3 gærder for 27.


Henrik Hansen kastede Thomas Vestergaard

Glostrup fik ikke den bedste start da Anders Rasmussen, der ellers har været i form med battet, blev kastet ud af Søren Vestergaard med 7 på tavlen. Men Niel Schittler kom til og overtog styringen indtil Aftab Ahmed blev løbet ud. Niel var den dominerende gærdespiller hos Glostrup indtil han blev grebet ud lige efter en regnvejrspause for 57. På det tidspunkt havde Glostrup 123 på tavlen efter 31 overs så Glostrup var nødt til at presse. Heldigvis kom Michael Jeppesen til og han fortsat hvor han slap fra sidste weekend og udnyttede de dårlige bolde som Svanholm kastede grundet den våde bold. Han fik til sidst god støtte fra Søren Jensen og de spillede sejren hjem til Glostrup.


Th. Vestergaard fik en sjældent gærde ved at fange Henrik Hansen ben for i slutstadiet.


Michael Jeppersen slår John Kedey til 6

Lidt regn blev det til i Ålborg men det havde ikke det store indflydelse på spillet. Ålborg slikkede stadig sårene efter sidste weekends store nederlag, men denne gang havde de ikke så mange afbud. Esbjerg var ved gærdet først og postede hele var det 172 for 9 gærder på deres 40 overs. Ligesom sidst var det igen den snue ræv Peer Jensen, nu med ungdommelig frisure, der holdt sammen på Esbjerg med 69 not out. Niels Peter Kopperholdt var Ålborgs stærkeste våben med 5 gærder for 23. Peter Thorup havde i dag slet ikke succes og kostede Ålborg 52 points!

Ålborg var klart bedre ved gærdet i dag men de kunne ikke gøre meget med Esbjergs præcise kastning. Især Hamad Zalman kunne de ikk gøre meget ved ots. han kostede kun 13 points på sine 8 overs, mens Peer Jensen kostede kun 18 points. NP Kopperholdt var bedst for Aalborg med 27 points ud af totalen på 109. Esbjerg vandt dermed med 63 points og skal møde Glostrup i finalen der spilles den 5. juni i Køge.

Ålborg v Esbjerg

Esbjerg 172 for 9 (40 overs, Peer Jensen 69 not out – NP Kopperholdt 5- 23) Aalborg 109 all out (N.P Kopperholdt 27, Jeya Jevaratnam 22, Hamad Zalman 2-13, Peer Jensen 1-18)

Glostrup v Svanholm

Svanholm 181 for 9 (40 overs, Søren Vestergaard 49, Mickey Lund 28, Henrik Hansen 3 for 27)
Glostrup 183 for 7 (37 overs, Niel Schittler 57, Michael Jeppesen 36*, Søren Vestergaard 2-20) [SCORECARD]

BILLEDESERIEN