For de besøgende jyder var det først på dagen en kold fornøjelse at være på Svanholm Park. Solen dukkede først op hen på eftermiddagen og temperaturen nåede slet ikke i højde med som det var på Jylland. Der var masser af varme på banen til gengæld, da begge hold gik til vafflerne i en dyst, der først hældte til Jydernes fordel og derefter så det ud til at Svanholm alligevel kunne nå det, for til sidst Herning sejrede. En sejr der var fortjent, dels på grund af en veloplagt Troels Thøgersen ved gærdet, men også fordi Herning var mere skarp i marken selv om begge mandskaber tabte chancer. Herning måtte bruge en tolvtemand, da Mogens Christiansen igen var skadet (og gæt hvor!) og tolvtemandens samvittighed blev ren da sejren kom i hus, da han havde tabt Svanholms bedste gærdespiller Jim Moniz på første bold.


Hernings Mogens Christiansen et hundrededel af et sekund fra at blive kastet af Anjum

Herning vandt lodtrækningen og gik til gærdet og fik en god start mod Svanholms åbningskastere, idet der var 34 på tavlen før skadede Mogens Christiansen blev kastet ud af Anjum. Herning blev først holdt i skak ved introduktion af spin ved Hamid Shah, Bobby Chawla og Brett Mulder. Især Mulder havde godt fat i Herning i starten og det var underligt han blev taget af for at skifte ende for det gav Herning noget af pusten tilbage. Hamid fik Michael Pedersen grebet ud og straks efter blev bror Carsten kastet bagom af Bobby Chawla. Det var Troels der holdt scoringen i gang og det var slet ikke hovedløs tæskeri, men velplaceret slag i hullerne. Han fik god assistance af Jacob Larsen og Morten Hedegaard, der begge faldt til Mulder. I de sidste overs i jagten af points faldt gærderne og Troels blev grebet ud for 87 ud af Hernings total 169 for 8.


Hernings Hamad Zaman har fået Zishan Shah grebet ud af keeperen Carsten Pedersen

Hernings bedste våben i marken var Hamad Zaman der kun kastede 5 overs, men satte sig i respekt med det samme. Hamad fik Svanholms farligste spiller Zishan Shah grebet uden at score og senere kastede Rashid. Svanholm var på defensiven med to nede for 21 og 3 nede for 33, da Khan snittede Jacob Larsen til keeperen. Hamad stak direkte gærdet ned fra deep mid off for at fjerne Hamid Shah. Kuppet ville havde været fuldendt hvis Jim Moniz blev grebet første gang han slog bolden, men i stedet bed Jim sig fast og spillede fornuftig efter omstændighederne. Men det kneb at finde en fast partner til Jim. Kun Brett Mulder så ud til at holde fast og Svanholm begyndte at knibe sig hen mod Hernings total, så der begyndte at opstå en spænding. Udløsningen kom da Jim på 59 drivede en bold tilbage til afløsningskasteren Troels Thøgersen, der holdt fast. Det var som om gassen gik ud og Mulder var sidste man ud da Svanholm endte 28 bagud med 141.


Hamad Zamans indstik rammer og Hamid er ude

Efter kampen var det DCFs formand Thomas Kentorp der overrakte pokalen til anfører Michael Pedersen og han mente vi var vidne til en god kamp. Han gjorde også opmærksom på at Herning med dagens sejr fik ejendomsretten til pokalen med håb om at Herning ville sponsorere en ny pokal til næste års turnering.


DCFs formand Thomas Kentorp overrækker pokalen til Michael Pedersen

SCORECARD

VIDEO 1VIDEO 2VIDEO 3VIDEO 4VIDEO 5VIDEO 6 VIDEO 7

VIDEO 8

1. division

Hvidovres barske opvågning

Hvidovre har virkelig set frem til at spille i 1. division, men holdet har fået en barsk opvågning. Den kastning, der kunne gøre sig i 2. division, er ikke god nok her. Særlig slemt er det, at fastbowlerne ikke kan holde længden. Ishøj havde virkelig en munter dag, hvor masser af gærdespillere fik lov til at smadre billige points ud. Det blev til 299.
Hvidovre selv var ude for omkring 100.

Det er ikke just realitetssans, der plager Ålborg. Klubben mente sig ikke god nok, til at spille pokalkamp ud mod Skanderborg, men gik ikke desto mindre i marken først, da Ålborg hjemme vandt lodtrækningen mod midtjyderne.
Det glædede utvivlsomt Skanderborg, der muntrede sig med 242 (Kamran Mahmood omkring 70, Chr Peck 50). Ålborgs fastbowler Chr. Dirkov gik hurtigt i stykker, så Ålborg måtte fielde med 10 mand det meste af halvlegen. Det må jo være Ålborg, der skal finde ud af, hvor meget manglen på en 12.mand kostede. Ålborg ude for 67. Den fra Australien hjemvendte Chr. Peck tog 4 af gærderne for Skanderborg.


Thomas Vestergaard dansen ned mod Iylas Saumi gav ikke resultat og han kastes ud