Årets pokalfinale blev afviklet i Køge som afslutning på deres festivitas i pinsen for klubbens 75 års jubilæum. For de mennesker som var med til lørdagens day-night kamp vil de nikke genkendende til de gode forhold som Køge har fået stablet på benene. Især var banen flot, også i dag søndag og vi måtte tage til takke for at banen er lagt på sandjord, da regnen skyllede ned en times tid. Det var muligt at genoptage kampen ret hurtigt efter regnen (efter sigende kom det fra Sverige). Tak til Køge for det gode arrangement. Tænk nu hvis I havde en græspitch med de lys !!!!!!

Begge finalister, Glostrup og Esbjerg stillede op i deres normale formationer med Glostrup som klar favorit. Esbjerg vandt lodtrækningen og valgte at gå til gærdet. Og Esbjerg startede frisk med en oplagt Kent Jensen, der straffede de dårlige bolde, men lige da man troede på at det var Esbjergs dag så blev Brian Lausten grebet af keeperen og straks efter blev Kent Jensen godt grebet på fine-leg grænsen af Rohit Kaniaya. En ny genopbygning begyndte med Jesper Hansen og Mads Schmidt men Mads kunne ikke klare Anders Rasmussen og da Peer Jensen kun fik 6 bolde før dommerens finger var oppe var Esbjerg 49 for 4. Jesper og Hamid Zaman fik halvlegen på ret køl igen og syntes at have styr på tingene. Lige efter drikkepausen fejl bedømte Hamid en lang bold fra Anders og så var Esbjerg 79 for 5. Claus Hansen var ikke så aggressiv som vi kender ham da han brugte 31 bolde på sine 10 points før han blev kastet ud af David Borchersen. Nej til sidste var det Henrik Øre der holdt den ene ende mens halen forsøgte at klemme så mange points ud af Glostrup som muligt. Henrik var sidste mand ude i den 40. over med 124 på tavlen.


Glostrups Aftab Ahmed kastet af Hamid Zaman

Det var ikke Esbjergs gærdespilleres dag i dag, da ingen af de øverste kunne bide sig fast. Det var især Anders Rasmussens kastning som lagde en dæmper på begivenhederne med 13 points på otte overs, men det skyldtes også friheden til at sætte marken som man vil.

Efter pausen startede Glostrup med en veloplagt Anders Rasmussen der drivede alt som lignede en længde. Selv Peer Jensen med sin præcisionskastning måtte hurtig give op, mens Hamid Zaman fik kastet Aftab Ahmed for 2 med 36 på tavlen. Niel Schlitter kom til og var godt i gang sammen med Anders da himlen åbnede sig og det strøg ned med hagl og så regn.


Anders Rasmussen

En time senere kunne kampen genoptages og Glostrup havde nu endnu en klar fordel i at bolden var våd. Men upåagtet af dette var det Henrik Øre der kastede og han snød Anders med en lang bold og Glostrup var 53 for 2. Rasmus Kofoed overtog pladsen og gav hurtigt en slip chance på Henrik Øres kastning men det ramte Brian Lausten på hagen. Rasmus gav et par chancer mere på Kent Jensens kastning men det var som ventet småt med farligheden. Niel Schlittler straffede alt der var for kort eller skævt. Da Glostrup manglede 4 for at vinde forsøgt Rasmus Kofoed sig med et pull der mislykkede og anfører David Borchersen kom ind og passende var med til den endelig sejr.


Rasmus Kofoed har givet en chance mod slip

Næstformand Stig Hammershøj overrakte pokalen til Glostrup mens Køge havde præmier til bedste gærdespiller (Niel Schlitter) og kaster (Anders Rasmussen).

Og så ser vi frem til om Glostrup vil også tage mesterskabet………….