Flot aflevering fra Yasir Iqbal til James Moniz, der ellers er gået i divisionshi

Flot aflevering fra Yasir Iqbal til James Moniz, der ellers er gået i divisionshi

 

 

Nok ikke den mest elegante måde at undvige Amjad Khans kastning

Nok ikke den mest elegante måde at undvige Amjad Khans kastning


 

Ikke særlig smart at en landsholdspiller (Zameer Khan) stokket ud, løber frem på en udenom

Ikke særlig smart at en landsholdspiller (Zameer Khan) stokket ud, løber frem på en udenom

Mesterskabsfavoritten virker lidt udbrændt

Det var faktisk ikke til at se, at guldfavoritterne fra Svanholm var parate til at kæmpe en vis kropdel ud af bukserne i dagens kamp mod KB.

Nok vandt brøndbyholdet med 47 points, men det er lige som om, at man har tabt lidt af pusten. Hvor holdet i forårs sæsonen virkede oplagt og over bred front virkelig fungerede som et fasttømret hold, som anfører Amjad Khan havde herset med og faktisk allerede har formået at få gjort til et kommende mesterhold. Den realitet kan nås i morgen mod Glostrup i Solvangsparken. Men hvis Svanholm ikke skal løbe ind i problemer – en sejr er lig med klubbens DM nummer 26- bør holdets spillere give anfører Amjad Khan håndslag på, at alle vil give deres uforbeholdne bidrag og engagement, således at det ikke bare bliver et ”onemanshow”, hvor spillerne regner med at Amjad nok klarer skærene i den sidste ende.

Svanholm vandt lodtrækningen og valgte at gå til gærdet først. Egentlig prøvede brøndbyholdet at bygge halvlegen op på den rigtige måde, hvor første gærdefald (Saif Ahmed 15) gik ved 39. Mads Henriksen kom ind til en rimelig offensiv Zishan Shah (41 på 56 bolde) før Ziishan faldt ved totalen 68 efter 20 overs. Mads Henriksen blev grebet ved totalen 97 efter at have scoret 23 points på 50 bolde- Mads har stadigvæk lidt problemer med at producere enere i stedet for at lave det man nok må betegne som ”halve” stød, hvor bolden bliver spillet lige tilbage til markspilleren. Han skal nok overveje, om han ikke for udpræget spiller på forreste fod i stedet for at komme ordentlig tilbage på de lidt kortere bolde. Efterfølgende kom Hamid Shah, Amjad Khan og Thaha Ahmed ind og alle fik lagt små halvlege på, uden at virke alt for overbevisende. Lige inden Amjad blev grebet, så det ud som Svanholm var i gang med at accelerere deres innings, men de sidste 5 gærder fik kun lagt små 50 points på tavlen, som præcis endte med 200 for 9 på de 50 overs. Bedste KB-kaster Omer Hayat med 3 gærder for 36 på sine 10 overs.

Når man sidder en hel dag og kigger på gærdespil, er det i øjnefaldende, at selv så elementære ting som løb mellem gærder, ikke sidder i rygmaven på selv de mest prominente spillere i elitedivisionen. Flere af Svanholms spillere er ikke særlig gode til at løbe – det første løb bør altid foregå i en rasende fart, ligesom det er en elementær selvfølgelighed, at man altid ”skraver” sit bat ind i god tid, og ikke løber med battet blafrende i luften hele vejen ned til det andet gærde. Denne lille morale bedes man prøve at efterleve, ikke kun for at tilgodese en gammel instruktions mand, men også fordi man for visse personers vedkommende kan undgå at blive løbet ud i almindelighed.

KB fik en udmærket start ved gærdet inden ”good-old” Aftab Ahmed – hvad var meningen med ham som åbner? Blev grebet af keeper Taha Ahmed på Amjad Khans kastning. Taktikken har nok været, at Aftab skulle prøve at ”smadre” Amjad Khans kastning (god ide, hvis det havde været for 5-10 år siden). KBs Sarangal spillede en god innings på 45 points inden han blevet løbet ud af et fremragende indstik direkte i gærdet af Amjad Khan. Det er meget slående at se, hvordan Amjad Khan skiller sig ud fra sine holdkammerater i marken. Ikke fordi han er meget hurtigere i bevægelserne, men mere fordi han har lært at læse spillet bedre, og derfor komme på bolden før andre, og det gør en forskel. Svanholms fans sad og var lidt nervøse- KB kom lidt tættere på samtidig med at Svanholm-marken ikke just virkede særlig engageret. Men kun Mohammad Farooq(32) kunne drille lidt til sidst, og Svanholm kunne ånde lettet op og ruste sig til den afgørende kamp mod Glostrup i morgen. KB scorede i alt 153 for alle.  Bedste Svanholmkaster Amjad Khan med 3 for 25 og Saif Ahmed 3 for 27.

 

Jørgen Jønsson