Veteranen Per Pedersen bliver stokket ud efter sin gode halvleg

Veteranen Per Pedersen bliver stokket ud efter sin gode halvleg

Veteran- Pedersen på 52 år topscorer for Herning med 43 points

I et interview med 52årige Per Pedersen fra Herning tidligere på året, spurgte undertegnede om forskellen på spillernes topniveau fra dengang for 25 år siden og til i dag. Per svarede hudløst ærligt, at han mente at gærdespillerne rent teknisk i dag er bedre end tidligere, men at pacebowlerne i dag, måske ikke generelt er lige så  gode, som før i tiden.

Om det var det, der fik veteranen Per Pedersen til at gå ind som nummer 5, hvor Herning var 3 ude for 36, uden hjelm og med stor optimisme – han scorede 42 points- inklusiv flere glimrende square –cuts, svarede han egentlig allerede på, da han i omtalte interview udtalte, ”med de nye og solide kunstpitche, er der samtidig taget noget af brodden af de danske pacebowlere”. Om det var grunden til, at frygtløse Per, til stor undren for os lidt nervøse cricketvenner, der med bange anelser for samme sympatiske Pers ve og vel gjorde sin entre uden hjelm nåede vi ikke at spørge ham. Det var der åbenbart heller ikke ingen grund til, da veteranen spillede med et godt overblik og trods alderen, stadigvæk har sin naturlige hurtighed i behold.

Per Pedersen var den eneste med en score over 20, og det var ikke nok til reelt at tage kampen op mod et stærkt Svanholm-mandskab. En anden veteran Jacob Larsen fortalte, at man på Hernings hold, havde sat sig den målsætning, at de i denne weekend, hvor de møder to tophold, først og fremmest skal bruge deres 50 overs ved gærdet. Det gjorde Herning også på nær 5 bolde. Holdet scorede 132 for alle. Bedste Svanholm kaster var Hassan Rashid, der spillede en stor kamp, og som begynder at nærme sig det man kalder en god allrounder, med 4 gærder for 25 på 9 overrs.

52årige Per Pedersen kunne nærmest være "bedstefar" til den 16årige Athil Saumy

52årige Per Pedersen kunne nærmest være “bedstefar” til den 16årige Athil Saumy

 

Svanholm smed unødvendigt et par gærder væk for at passere Herning

Vi er helt overbevist om, at Svanholms anfører Zishan Shah gav sit hold besked på, at denne Herning-halvleg, selv om den ikke lignede en vinder-innings, skulle respekteres  med fornuft under mottoet ” spil jeres almindelige sikre spil, hvor man straffer de løse, og spiller de bedre bolde med respekt, da vi har tid nok”. Denne besked blev ikke holdt 100 %, da et par af Svanholmspillerne havde for travl med at komme hjem, og ikke virkede fuldt koncentreret. 2 gærder ude for 16, inden der kom en vis stabilisering, hvor Hassan Rashid forstod alvoren og battede halvlegen ud med flere gode slag, hvor man fornemmede, at Hassan ramte bolden på det rigtige punkt, og sammen med den anden veteran i kampen James Moniz, 46 år, som scorede 35 på 24 bolde, lykkedes det Hassan Rashid (57 på 58 bolde) og Moniz at aflyse en hver form for spænding i denne kamp. Svanholm passerede i over nummer 21 -134 for 4 gærder. Herningspillerne har nu givet hånd på, at de vil prøve at give KB en lige kamp i morgen på Peter Bangsvej, ved som nævnt, at blive derinde ved gærdet i alle 50 overs, så må vi se hvad det rækker til.

Svanholms Hassan Rashid den store spiller og Matchwinner

Svanholms Hassan Rashid i baggrunden – den store spiller og matchwinner. Jim Moniz angriber

Jørgen Jønsson