Video Highlights Nørrebro                                                    Video highlights Herning

I perfect cricket vejr med solskin og ikke for varmt blev vi vidne til endnu en spændende kamp, hvor Herning lavede drejebogen ved at tabe en stribe gærder i en vinder position.

Nørrebro vandt lodtrækningen og gik til gærdet og straks mistede Kiyani ben for til Oliver Hald. Nørrebros Ejaz (44) tog skæbnen i egne hænder og mishandlede Hernings kastere med en stribe grænseslag. Cheema i den anden ende spillede anden violin. Spin kom hurtigt på og Cheema mente det var hans tur til at slå, men blev grebet i forsøget. Raizul Saumy kom på i den anden ende og holdt et returgreb fra Ejaz, der var ramt rent. Hafeez brødrene var nu ved gærdet. Saad fik slået et par grænseslag, men blev hurtigt grebet i backward point. Det blev Waqas Hafeez (35), som nu holdt Nørrebro sammen, da gærderne faldt jævnligt i den anden ende. Waqas faldt som ottende gærde ved 119 på tavlen, men Sahi (22*) var også kommet ind og gik til angreb. Han var med til at løfte totalen oppe på 147, da han løb tør for partnere. Nørrebro havde problemer med at spille begge Saumy brødrene, men især Ihyas. De kunne ikke læse googly’en. Raizul endte med 4 for 36.

Herning startede støt og roligt med Glen Hedevang (33) og Simo Ivetic (39). Nørrebros åbningskastere var begge venstrehåndet og det gav lidt problemer, især for Glen da han missede mange bolde ved at spille , på tværs, men han blev hængende. Simo udmærkede sig med slag fra benene og off-drives, men da han ville lave et on-drive røg den i luften til mid-on. Det gav plads til Raizul, som fortsatte i samme stil med flere offside slag. Med 120 på tavlen så sejren sikker ud, men så vil Raizul skaffe sig mere plads på off siden og blev kastet ud. Ihyas Saumy fulgte straks efter, også kastet. Nikolaj Damgaard mente, at de store slag ville vinde kampen og blev kastet ud. Det var Khans venstrehåndet spin som pludselig blev Nørrebros våben med 3 gærder. Han var ellers en af åbningskasterne. Olive Hald sendte bolden højt op med det samme og blev grebet. Magnus Kristensen tog det stille og roligt sammen med Glen, men alligevel gik det galt, da Glen blev løbet ud på en forsøgt to’er med 134 på tavlen. Heldigvis fik Jacob Larsen med et par stød lagt lidt ro, men Magnus røg ud ben for ved 144, så det blev meget nervøst indtil Mangal slog det vindende 4’er.

PP

 

K Ejaz i aktion mod Magnus Kristensen

K Ejaz 4

WA Cheema c S Ivetic b JG Nielsen 7

K Ejaz c and b R Saumy 44

Saad Hafeez 4

Saad Hafeez 4

S Hafeez* c A Mangal b JG Nielsen 9

N Ghulam run out(MB Kristensen) 1

Forsøg fra Ihyas Saumy på at gribe Waqas Hafeez mislykkedes

Waqas Hafeez 6

S Khan lbw b N Damgaard 3

W Hafeez c OD Hald b MB Kristensen 35

MI Sahi 6

S Ivetic 4

S Khan som åbningskaster

Raizul Saumy 4

R Saumy* b S Khan 33

S Khan som spinbowler

N Damgaard b S Khan 0

G Hedevang run out(S Hafeez) 33

MB Kristensen lbw b N Ghulam 7

OD Hald c MI Sahi b MA Kiyani 0

Vinderslaget fra Mangal