DSC_0419

En af Odenses spillere Abdul Wahab Ashraf skal om få dage op til en afgørende eksamen i forbindelse med sin revisoruddannelse, men havde alligevel tid til at give en hånd med til at strege op

I takt med, at Odense Cricketklub gør sig bedre og bedre i 1. division, har klubben fundet ud af, at nok er Odense Stadion stadig væk en af Danmarks smukkeste – og smukkest beliggende baner – men at byde sig selv og modstanderne at være ved at falde i en gammel hullet kunstgræspitch, det kan man altså ikke længere være bekendt.

Så Odense gik til stadionledelsen, hvis inspektør Kim Wendel jo godt kunne have tænkt sig, at den gamle kunstgræspitch kunne have nået at have holdt 15 års jubilæum. Men han kunne også godt forstå, at nu gik den ikke længere, og kunne ikke være utilfreds med, at stadion havde fået ganske god valuta for investeringen for mange år siden. Den tidligere kunstgræspitchen, der da den blev lagt var en af de første i Danmark, har vistnok haft 13 års jubilæum.

Så fredag d. 14. juni kunne den nye kunstgræspitch lægges på det dejlige anlæg.

Og der er grund til at advare de lokale og gæstende gærdespillere. I Odense har man vænnet sig til at spille på en pitch, der var så flad, at der intet var for bolden at gribe fat i.

Med en ny overflade vil bolden seame omkring og spinnerne vil have et eldorado. Det vil især blive sådan, når der spilles, hvis det har regnet forinden og solen kommer frem, mens pitchen tørrer.

Men sådan er det også på en engelsk græspitch – og det er netop meningen med det hele, at disse kuntsgræsmåtter skal komme så tæt som muligt på græs.

SN

 

DSC_0413

Fyn er fin og det gælder ikke mindst Odense Cricketstadion

 

 

DSC_0418

Abdul Wahad Ashraf er glade for, at det ikke er ham, der skal bære efterladenskaberne fra den gamle kunstgræspitch til genbrugspladsen.