–

Den "ældre" formand (th) afleverer nøglen til den nye yngre formand (tv)

Den “ældre” formand (th) afleverer dirigentklokken  til den nye yngre formand (tv)

Den ældre Søren (Nissen) bliver afløst af en noget yngre Søren (Henriksen)

For undertegnede, og nok også for mange andre, der er rimelig tæt på Svanholm og klubbens ledere, var det lidt af en ”bombe”, at klubben i dag på deres hjemmeside afslører, at Søren Nissen, nogle måneder før sit 50-års jubilæum som klubbens formand, stopper. Han overdrager jobbet til tidligere landsholdspiller og nuværende ungdomselitechef i DCF Søren Henriksen.

Der er nok mange der vil gisne om, hvorfor Hr. Nissen nu vælger at videregive formandsjobbet så tæt på et 50 års-virke. I sig selv er det en enestående præstation i dansk idræt. Under jubilæumsreceptionen i går på AB, drøftede jeg med KBs hovedformand Niels Christian Holmstrøm, om der nogensinde havde været en formand i et specialforbund, der har regeret så længe? Niels Christian svarede prompte, at han mente at den nu afdøde Skøjteformand i Frederiksberg Skøjteløber Forening Harry Meistrup, som blev 104 år, som også var en god tennisspiller i KB i en menneskealder, havde været formand i ca .75 år, så der resterede  alligevel  endnu et stykke vej for Hr. Nissen, som Holmstrøm udtrykte det. Dette er nok ikke grunden til at Nissen har besluttet at stoppe på formandsposten, måske mere dette, at Søren i bund og grund er en beskeden mand og ikke ønsker al dette ”storhej” og hyldest – det slipper han nok ikke helt med-det i givet fald ville have resulteret i, hvis han var blevet som formand. En anden grund er måske denne, at Hr. Nissen nu mener at det er på tide, der kommer en ny kost til, der måske fejer lidt anderledes end den gamle.

For dem, der har fulgt Søren Nissens arbejde gennem hele hans formandsperiode, er der ingen tvivl. Det er et imponerende og idrætshistorisk flot og stort arbejde, Søren og hans respektive bestyrelsesmedlemmer har udført gennem årene.  Altid har ungdomsarbejdet stået øverst på dagsordenen, 46 ungdoms-DM, dette til trods, har Svanholm vundet 25 danske seniormesterskaber med  Nissen ved roret.

Hvis der skulle være en der ikke kender afløseren Søren Henriksen, kan det nævnes, at han har spillet i Svanholm  i hele hans cricketkarriere, hvor hans glorværdige aktive karriere lyder på 553 kampe inkluderende samlet 12.316 points med et gennemsnit på 35,9. Samtidig har hans erobring som kaster været 752 gærder med et gennemsnit på 10,8, 65 landskampe blev det ligeledes til i hans lange aktive karriere. På lederplan har han ligeledes for længst overstået sine begyndervanskeligheder – har i en årrække siddet i DCFs bestyrelse og her har han for længst sat sine kreative spor.

Søren Nissen blev efterfølgende på Svanholms generalforsamling valgt som næstformand, og har sagt ja til at vejlede og  støtte den nye formand , som jo i forvejen besidder flere bestyrelsesposter ved siden af sit private travle arbejde. En god og meget fornuftig beslutning, som nok skal blive til gavn for klubben fremover.

På samme generalforsamling ønskede Morten Petersson, efter samfulde 21 år, at stoppe som kasserer, han efterfølges af klubbens lille ildsjæl Taha Ahmed, der i forvejen er både 1.holdspiller og ungdomstræner i klubben.

Jørgen Jønsson