DSC_0120

De tre metalvindere. Bagest Ishøj sølv, midterst AB bronce,  foran Svanholm guld

 

Svanholms åbningspar skiltes først ved 95 points, AB med centuryscorer Annique Uddin  vandt bronce  ved drenge-DM

På forhånd havde svanholmlejren lidt bange anelser før finalen mod Ishøj.  Dels vendte brøndbyholdet et næsten sikkert nederlag til AB i gårsdagens semifinale til en gevinst i allersidste øjeblik i en kamp hvor holdets kastere og markspil i en længere periode ikke fungerede godt  og dels virkede Ishøjs sejr i deres semifinale mod Horsens relativt overbevisende.

Ishøj startede ved gærdet med Ali Raza og Hamza Salim. Især viste Ali (36) god forståelse for spillet med mange gode slag og en sund teknik. Begge åbningsgærder behandlede Svanholms kastere med en passende blanding af respekt for de forholdsvis få rigtig gode bolde fra svanholmbowlerne, mens de forstod at straffe de bolde, der var løse. Dem var der en del af. Ishøjs åbning holdt til totalen 84, Ali røg først og senere ved 118, mistede Ishøj deres anden åbner, hvor Hamza (38) blev grebet ud. Efter den gode åbning, skete der det, der ofte gør i ungdomskampe, de øvrige gærdespillere bliver lidt længere nede i gærdeordenen mere ”menneskelige” at have med at gøre, og scoren faldet stille og roligt.  Ishøj endte med 155 for tabet af 7 gærder.  Bedste svanholmkaster blev Saud Munir med 3 for 12, medens anfører Saif Ahmed tog 2 gærder for 28 points på sine 8 overs.

DSC_0102

Jonas Henriksen ved at batte Svanholm i hus sammen med Saif Ahmed

 

Svanholms åbnere var endnu mere effektive end Ishøjs

Svanholm startede med Jonas Henriksen og Hussain Bashir ved gærdet. Begge forstod at holde tempoet med en god veksling mellem sikkert spil og offensive stød på de lidt dårligere bolde.

Hussain Bashir besidder et yderst godt boldøje. Han er dog endnu ikke helt færdiguddannet ud i de rent tekniske slag. Men når man kan spille, som han gjorde ved denne lejlighed, hvor han forvaltede sit gode boldøje med mange gode slag, kan man stille sig det spørgsmål, hvad kan det ikke blive til, hvis han bliver rettet til rent teknisk? Så vil han ganske sikkert udvikle sig til en stor spiller på længere sigt. Hussain blev kastet ud efter at have scoret 52. Han havde stort set en fejlfri åbning sammen med Jonas Henriksen på 95 efter 19 overs. Jonas fortsatte sit gode spil med anfører Saif Ahmed (31 not out) som fra starten gik frisk til sagen. Efter 29 overs kunne Jonas sammen med sin anfører række armene i vejret som dansk drengemester 2013. Jonas (53 not out) spillede en meget velkontrolleret halvleg, hvor han i dag – i modsætning til gårsdagens semifinale – var mere offensiv og løb bedre mellem gærderne. Jonas arbejder hårdt med sit gærdespil i det daglige. I denne kamp fik han bevist, at han er godt på vej, hvis han bliver mere markant, når han udfører sine slag og fører battet helt igennem.

Svanholm vandt kampen med 9 stående gærder over et ikke ueffent Ishøjhold.

DSC_0125-001

Svanholms vindere. Bagest fra venstre Aske Larsen, Mohammed Hasham, Noman Mehmood, Azaan Ur-Rehman, Jonas Henriksen, Amar Hussein, Forrest Ali Malik, Abdul Mahmood, Hussain Bashir, Saif Ahmed (a og k), Saud Munir, Wahid Mahmood

IMGP5574

Dette DM-stævne gav nogle beviser på flere gærdespillere, vi nok kommer til at høre om i fremtiden. Navne som ABs Anique Uddin, som blev udnævnt til DM-stævnets bedste spiller – han scorede Century 119 mod Horsens i dag- Svanholms Jonas Henriksen, Hussain Bashir og Saif Ahmed, Ishøjs Ali Raza og Horsensmanden Shangeev Thas er blot nogle af dem der faldt i øjnene.

Hos kasterne kniber det noget med den præcise del. Det resulterede da også med et hav af ekstra i alle kampene.

Jørgen Jønsson

ABs store gærdetalent Annique Uddin kronede et et flot DM-stævne med et century på 117 mod Horsens, for ikke at glemme at han tog  hvorved AB med længder sikrede sig broncemedaillerne og samtidig gjorde ubehageligt klart, at jysk ungdomscricket ikke er, hvad det har været. Den enlige jyske deltager Horsens, der vandt den jyske drengerække (nr. to Esbjerg/Herning kunne ikke deltage fordi det var et kombineret hold og Husum – nr 3 – ville ikke ) tabte således med hele 155 points til den sjællandske treer AB. Horsens, der var drengeslutspillets overraskende og opmuntrende indslag i 2011, hvor klubben sensationelt vandt, kom ikke i år med et hold af hverken samme bredde eller klasse. Skulle Horsens præstere var det først og fremmest Shangeev Thas, der stor for det, men at skulle være ankermand i jagten på ABs indledende 216/7 kunne han ikke klare og Horsens var ude for 61.

DSC_0112

ABs Anique Uddin får et bat  af DCFs formand Thomas Kentorp som “player of the tournament”

ABs broncevindere viste søndag meget mere bredde end lørdag, men det hjælper jo altid at have en dominator og teknisk gennemsund spiller som Uddin stående i den anden ende.

Resultaterne: DM-finale. Svanholm over Ishøj med 9 gærder. Ishøj 155/7, Hamza Saliim 38, Ali Raza 36, Saud Munir 3/12, Saif Ahmed 2/28). Svanholm157/1 (Jonas Henriksen54x, Hussain Bashir 52, Saif Ahmed 31x).

Kamp om bronce. AB over Horsens med 155 points. AB 216/7 (Annique Uddin 117, Ammar Haider 20,Thibanish Prem 2/33,  Shansetta 2/42). Horsens 61 (Anniqe Uddin 5/11, Ammar Haider 2/13).

SN