Bortset fra at Gloucestershire idag gik først til gærdet, kan man konstatere, at kampen var en tro kopi af den første mellem de to hold i Gloucester.

Gloscestershire scorede 245 for 4 gærder på de 40 overs. Her var Henrik Saxe igen farligste bowler med 2 for 33 på 7 overs, Michael Pedersen 1 for 27 på 8 overs og Thomas Hansen 1 for 29 på 5 overs.

Landstræner Peter Palle Klokker vil gerne have markspillet til at fungere endnu bedre, men er ellers tilfreds med hensyn til holdets forberedelse og de forbedringer der er sket – holdet er stort set i stand til at producere 5 points pr. over, hvilket også er en nødvendighed hvis vi skal have chance for at spille op med de gode nationer ved EM om få dage.

Meldingerne siger, at det danske hold gik efter den engelske score, men 2 overs før løb vores gærdeside tør, og vi lavede respektable 199 for alle på 38 overs.
Michael Pedersen blev dansk topscorer med 78 points, og det er godt for holdet, at han i sidste øjeblik viser formen med henblik på de kommende vanskelige kampe.
Thomas Hansen lavede 40. Vi havde igen en god åbning ved Frderik Klokker – der blev grebet i et cutforsøg ( 18 points ) og Michael Pedersen der havde et makkerskab på ca. 50 på de første 10 overs ( Zishan Shah er taget til U.19. -EM ).

Hele det danske hold slutter denne lille turne af med at overvære en Twenty- Twenty- kvartfinale mellem Gloucester og Surrey på et totalt udsolgt cricketstadion (8-9000 ), da arrangøren meget venlig stillede billetter til rådighed for den danske trup.

Jørgen Jønsson