Retfærdighed skete fyldest, da Thomas Hansen, som den anden dansker, Frederik Klokker blev tidligere udtaget som keeper – blev udtaget til det europahold, der skal spille mod et udvalgt verdenshold i Rotterdam den 30. juni.
Thomas indgår på holdet i stedet for den skadede hollænder Edgar Schiferli.
En fortjent udtagelse, hvor han nok burde have været med fra starten af, men nu får han lejlighed til at vise sit store potentiale over for et større og mere internationalt publikum end vanligt.
Det er en stor opmuntring for dansk cricket, og selv om vi kommer til at mangle to af de bedste spillere i den første landskamp mod Kenya, giver det nu mulighed for nogle af de andre yngre på landsholdet til at bevise deres værd.
Thomas har inden for det sidste års tid udviklet sin bowling væsentligt både fysisk og psykisk, og hans resultater ved sidste års VM-kvalifikationsturnering og den seneste flotte præstation mod Holland, taler for sig selv. Det bliver spændende at følge både ham og Frederik i det flotte selskab i Holland i næste uge.

Jørgen Jønsson

Noget af det største for en idrætsmand må være, at blive udtaget til Europaholdet inden for ens idrætsgren.
Denne udmærkelse fik Frederik Klokker ind af døren i dag, da han blev udtaget på det Europahold, der skal spille mod et udvalgt “verdenshold” i Rotterdam torsdag den 29 .juni.
Frederik er oven i købet sikret fuld spilletid, da han er udtaget som holdets keeper.
Det er en fortjent anerkendelse af Frederiks mange flotte præstationer den seneste tid, behøver blot at nævne hans century og 45 mod Holland i sidste weekend, ligesom hans debut tidligere på sæsonen for Warwickshire var en succes både som keeper og gærdespiller må have givet nogle points på kontoen.
I øvrigt får Frederik rigtig travlt. Efter kampen i Rotterdam, skal han straks flyves til Kastrup for dagen efter at spille landskamp mod Kenya på Svanholm Park, og på tredjedagen skal han sammen med sine landsholdskammerater spille endnu en landskamp mod Kenya. Lige netop i Frederiks tilfælde betyder det ikke så meget, da han altid har sørget for at være i top kondition – her er der vist en del af de unge kommende landsholdsaspiranter der kunne lære noget, de tror man bliver god af at træne 2 gange om ugen og uden at lægge vægt på den fysiske del – Frederik ønskes rigtig held og lykke til kampen mod “verdensholdet”, som er udtaget i MCC-regi. Mon ikke landstræneren vil følge kampen på tætteste hold

Europaholdet fik følgende udseende :

  • Craig Wright Skotland , Anfører
  • Frederik Klokker Danmark Keeper
  • Andre Botha Irland
  • Jeremy Bray Irland
  • Daan van Bunge Holland
  • Trent Johnston Irland
  • Ross Lyons Skotland
  • Kyle McCallan Irland
  • Johan Nel Skotland
  • Lee Savident Guernsey
  • Thomas Hansen, Danmark
  • Ryan Watson Skotland