Da han måtte kåre Svanholm som vunder af Glostrups drengestævne igen, igen

Svanholms Hassan Bashir angriber Koldings Rasmus Kirkmands kastning


Glostrups mangeårige leder og ansvarlige for klubbens årlige drengestævne Alex Olsen forsøgte på bedste vis ikke at lyde alt for træt ved udsigten til at kåre Svanholms som vinder igen, igen. Faktisk har Svanholm vundet seks gange ud af de sidste syv år.

Årets stævne bød på deltagelse af rene klubhold fra Svanholm, AB og KB og kombinerede hold fra Køge/Kolding og Herning/Esbjerg.

Stævnet var tilrettelagt så viseligt, at der var en finale mellem de to ubesejrede AB og Svanholm som sidste punkt på dagens program. På det tidspunkt havde programmet trukket så længe ud, at kampene var skåret ned til 10 overe. AB indledte med 61/4. Jawad Ali 17 og Hassan Bashir 2/15.

Svanholm passerede på 2. bold i sidste over. Saud Munir 28 – trukket og Saif Ahmed 20.

 

Svanholms vinderhold med anføreren Said Alam med pokalen. De to trænere/holdleder Saad Ahmed og Paul Johnstone flankerer sidste række.

 

Eigild Damgård pokalen – pokalen opkaldt efter Glostrups stifter Eigild Damgård –

der har løbet lige så længe som turneringen – d.v.s. siden 1972 – blev særdeles fortjent givet til Køges Ali Abbas, der forener det at være en god spiller med at være en god kammerat, velopdragen og særdeles venlig og hjælpsom. En sjælden cocktail nu om stunder. De to første modtagere af pokalen var Ole Mortensen og DCF`s trofaste dommer Michael Andersen, der desværre ikke har været aktiv i år.

 

Alex Olsen giver Eigild Damgård pokalen til Ali Abbas, Køge