Efter udfaldet mellem topklubberne Skanderborg og KB i København 22.maj, så kan det københavnske hold (KB) nok ikke undgå at have spillere i kamp på det nye regionshold Sjaelland Seahawks. Holdet kommer til at have flere landsholdspillere med fra både KB og Svanholm, men også andre spillere som spiller meget aggressivt og seværdigt cricket. SE hvilke spillere er hotte hos Svanholm og profiler fra sidste weekend

Seahawks vil ikke over for redaktionen bekræfte, at de regionale ledere bliver Amjad Khan og Aftab Ahmed (tidl. Landholdsbatter, debut i 1989). Men det regionale set-up i Vest hos Jylland Chargers er på plads med Michael Pedersen og Morten Hedegaard, som begge har spillet på højeste niveau i mange år. Begge Chargers-folkene ser med spænding på søndagens premiere-kamp, hvor de unge løver fra Vest (bl.a. Shangeev Thas, Oliver Hald og Nikolaj Jørgensen) forventes at fortsætte forårets positive udvikling.

ShirtsSeaHawksChargers2016

Jylland Chargers spiller i deres helt nye grønne og blå farver, men lokalholdet Sjaelland Seahawks spiller i rød og blå, når begge hold mødes på Køge banen søndag d. 29.maj kl. 11 start. LÆS om tilmelding på Køge Krickets hjemmeside

Cricket bliver mere synligt med lokale kræfter
Køge Kricket Klub lægger ikke bare baner til. Deres formand Jan Rasmussen håber at give byen en oplevelse af det bedste cricket som kan spilles i 2016. I april og maj har klubben lavet PR for cricket i byen på alle tænkelige måder. Køge Kommune lægger også kræfter i dette kick-off event – LÆS om Ideen bag eventet

Cricket i Køge er blevet vist på løbesedler uddelt i 4 større boligområder. Klubbens frivillige har taget værtskabet til sig, og deres arbejde i Masterklub-programmet (de er aktive i forbundets klubudvikling) gør at hjemmesidens Kamran Sarwar i Køge har fundet nye historier om den store klubdag søndag 29.maj. Facebook og andre sociale medier har fået mange opdateringer, mens lokalaviser har både annoncer og optaktshistorie som beskriver hvorfor byens borgere må gribe chancen for at se top-cricket.

Det fornyede rivalisering mellem Jylland og Sjælland fortsætter vestpå efter weekenden, så de næste to kampe i serien kommer til at afgøre, hvilket hold som løber med æren i 2016.
– Hvem ved hvad denne ”bedst ud af 3 kampe” serie bringer med sig af gode historier?

23-05-2016, trk