Søndag blev der spillet miniputcricket på Hernings bane 2 og på et græsareal ved siden af bane 2.

Der var spillere fra Esbjerg, Herning, Nykøbing Mors, Ålborg, Horsens, Fredericia, Kolding og Husum ialt var der 74 miniputspillere. Det er første gang derhar været så mange spillere kun fra Jylland til et stævne.

Det var en kold dag men heldigvis uden en dråbe regn. Alle hold fik spillet 4 til 5 kampe. Der blev spillet i 2 puljer, i den ene pulje vandt Horsens 1 allle deres kampe meget stort. I pulje 2 var det meget tæt om 1 til 3 plads Herning vandt den sidste puljekamp stort mod Husum 1. Efter puljekampene stod Fredericia, Husum 1 og Herning med 3 sejre og et nederlag på 1 pladsen. Lommeregneren skulle frem og det viste sig at Herning havde scoret flest points og skulle spille mod Horsens 1 i finalen. Fredericia blev nr. 2 og skulle spille mod Esbjerg i en kamp om 3. pladsen. Husum 1 blev nr. 3 i puljen og skulle spille kamp mod Kolding om 5 – 6 pladsen.

Fredericia vandt deres kamp mod Esbjerg og sikrede sig en flot 3. plads.

Herning spillede en meget tæt kamp mod Horsens 1 i finalen som Horsens 1 vandt med kun 3 points.

Der blev diskuteret meget efter finalekampen. En af Horsens bowlerne havde taget 2 gærder på “stikbolde” , hvorefter Herning træner gjorde bowleren opmærksom på at han skulle prøve på at bowle med strakt arm. Det skulle vise sig på næste bold at bowleren uden problemer kunne bowle med strakt arm , men han kunne ikke bowle hårdt nok for at bowle en Herning spiller ud med strakt arm.

En af Herning spillere ( 9 år gammel ) gik straks efter finalen til turneringslederen for at spørge om han kunne indberette denne bowler. Da sådan en indberetning koster 500,- kr så ville denne spillere se bort fra en indberetning.

Synd for Herning at de ikke kunne vinde deres hjemmestævne, og et stort tillykke til Horsens som for 3. gang i træk løber med guldet.

Tak til køkkenpersonalet der ikke “kun” skulle lave mad til 74 spillere og ledere med på samme tidspunkt lavede med til Glostrups og Hernings Elitespillere som spillede på bane 1.

Tusind Tak, det har Herning Cricket Club bare styr på.

Næste stævne i Esbjerg søndag den 20. juni kl. 11.00.


Der var altid gang med en bold når seniorerne holdt pauser