Nørrebro slap lidt væk fra bunden i elitedivisionen ved på udebane at vinde over Husum med 4 stående gærder. Husum er til gengæld ved at komme i klemme og ser ud til at skulle slås med KB om at undgå placeringen som næstsidst.


Hauke Muller kastet af Javeed Tauqueer

Husum valgte at gå til gærdet først men mistede i anden over 2 gærder på 2 bolde og Husum var i defensiven. Nørrebro’s kastning var ikke så farlig at de fortjente at tage gærde men Husum’s gærdespillere manglede disiplin og selvtillid og smed deres gærder mere eller mindre.


Gerrit Müller grebet ud

Da Gerit Müller spillede bolden direkte i hånden på cover ved stillingen 57 før han var kommet igang blev der sagt max 130. Det blev 131 for Husum takket være bl.a. Renald Buss der holdt den ene ende til sidst.

Jürg kruger fik relativt hurtigt sendt to Nørrebrogenser ud af banen men det store gennembrud udeblev. Saad Hafeez med 33 holdt sammen på gærdesiden med fornuftigt spil. Det lignede slet ikke Nørrebro fra i går, hvor valutaen var så mange sekser som muligt. I dag var der faktisk kun en mindeværdigt slag som endte i tennisbanen. Og det vindende slag blev som man også kunne forvente – en udenom – dem var der mange af på begge sider.


Jaffar Butt kastet ud af Renald Buss

Nørrebro igen havde kontroverser med den ene dommer. Det fortsætter i en uendelighed. Lørdag i Herning følte Nørrebros anfører Rashid Ali sig foranlediget til i fuldt alvor at meddele dommer Tim Jensen, at han (Rashid)ville melde dommer Tim for vold, fordi Tim beroligende lagde armene på skuldrene af ham. Køges Ole Olsen stod nær begivenheden og var så rystet over Rashid Alis opførsel og trussel, at han ønskede at orientere redaktionen af denne spalte om det skete . Hændelsen skete -som nedenfor berettet – efter at Tim Jensen måtte ud for at berolige Nørrebroholdet, der leverede højlydte sarkastiske bemærkninger til Tim Jensen fra sidelinien. DCF risikerer snart at stå i en situation, hvor ingen dommer længere vil dømme Nørrebros kampe. Der er allerede adskillige dommere på listen.

Esbjerg med yderligere et nederlag – men hæderligt – ude til AB, får svært ved at slippe væk fra sidstepladsen, hvis man ikke får samling på tropperne. Holdopstillingen var bedre end mod Glostrup, men stadig ikke god nok til eliterækken. Fra AB kan vi heldigvis berette om det sportslige. Kampen havde fine dommere, nemlig Hollands Steve Towey, der er en af de førende internationale dommere under testniveau (sammen med Niels Bagh, som han dømte med) og de fik en spændende kamp, hvor det var de to holds anden halvdel reddede det for de første. Måske fordi modstanderne var løbet tør for kastere – hvem ved. AB havde 4 ude for 9 points og 8 ude for 97 mod Esbjerg, men nåede alligevel 206 med den fra Albertslund og Glostrup indvandrede Shiraz Uddin som topscorer med 54. Meget godt, når man kun er betroet en plads blandt de sidste på gærdesiden. Esbjerg havde 6 mand ude for 78, men endte alligevel med at skabe spænding, men var ude for 182. 1. division Et ældre firma bestående af Allan From (131x) og Mohammed Siddiq (100x) havde en 3 gærdestand på 227 mod Køge og det var naturligvis rekord i Svanholm, hvor den gamle rekord for et 3. gærde havde overlevet siden 1968. Dommer John Porter, der heldigvis er kommet til fra England og tager sin dommertjanser, mente at Allan From spillede en lodret halvleg, hvilket den gamle landsholdsspiller lappede i sig med begærlighed. Men tingene kan jo ændre sig med årene og vi gratulerer From med omvendelsen. Svanholm lavede 351/3 og Køge 107. Fredericia havde formentlig set frem til hjemmekampen mod KB II som muligheden for at vinde en kamp i år. Men ak nej. Selvom Fredericia indledte med 186 lavede KB flere og det især takket være et ungdomspar i Ali Imtiaz (48x) og Naser Shah (47x

Resultater:

Elitedivision

Husum