Hvis cricket skal overleve i Danmark, bliver der i fremtiden brug for nytænkning på flere punkter.
Danmarks Idræts – Forbund er igang med at rasle med sablen med hensyn til at få stoppet det noget dramatiske fald der er sket i idrætsforeningerne blandt de 13 – 18-årige.

DIF truer faktisk de 58 specialforbund med at ændre fordelingsnøglen således, at man fremover
vil præmiere forbund, der vil gå nye veje mht. at lave projekter ændringer og andre tiltag, der på sigtvil være med til at genvinde den fortabte gruppe i alderen 13-18 år, som ifølge de nye opgørelser har haft en nedgang på ca. 10.000 udøvere i alderen 13-18 år, selv om denne befolkningsgruppe er stigende. DIFs formand Niels Nygaard mener i følge Jyllandsposten, at der vil blive tale om en form for adfærdsregulering, hvor der kan blive tale om pisk eller gulerod i form af mere støtte til de aktive og mindre til de inaktive forbund.

Både ældre og unge idrætsledere må realistisk se i øjnene, at tiden nu er inde til nytækning, og at der ikke er tid og råd til at konstatere, at dette og hint har vi prøvet før og det hjælper ikke. Hvad er alternativet, hvis vi ikke prøver at gøre noget ? Så vil dansk cricket gå en stille og rolig død i møde på længere sigt.

Sidste medlemsopgørelse fra DIF viser en DCF-tilbagegang på ca. 5 %, men hvad værre er, i aldersgruppen13-18 år er vi faldet med 9 %.

Hvad kan vi så gøre for at stoppe denne lidt sørgelige spiral – det er ikke kun cricket der lider i disse år – mange andre forbund har samme problem .

Nogle har været inde på, at når faldet hos de unge åbenbart fortsætter, så skyldes det måske, at der er for mange 2.generationsspillere i DCF. Til det er der at konstatere, hvis vi ikke var blevet beriget med disse spillere, så havde det set meget skidt ud.
En garvet idrætsleder sagde forleden ” se på udviklingen i Jylland, hvor ungdoms cricket også har problemer her er man da ikke “overrendt” med andengenerationsspillere, og alligevel er det kun i enkelte klubber, hvor der rigtig er gang i ungdommen “.

En ting man godt kan begræde lidt, er den generelle manglende opbakning fra de voksne etniske spillere, når det drejer sig om ungdomstræner – og lederjob i klubber og forbund. Det er fatalt, at ud af de ca. 60-70 % etniske medlemmer, der udgør det samlede medlemstal i DCF, er det kun fåtal , der involverer sig i træner/ledergerningen i DCF. Vi trænger til nogle flere typer som Asmat Ullah og Umair Butt, som kunne være med til at opbygge dansk cricket fremover.

Jeg mener vi først og fremmest bliver nødt til at kigge på vores turnerings struktur, hvor jeg godt er klar over at det bliver meget svært at ændre i ungdomsrækkerne. I dansk idræt taler man generelt om, at de unge ønsker en lidt mere fleksibel måde at dyrke idræt på – ikke spille i weekenderne, og ikke i for lang tid – vi har jo allerede skåret ned i spilletid i de helt unge rækker, men også hos de noget ældre ungdomsspillere, skal vi måske til at spille turneringen som “Twenty-Twenty”, og i farvet tøj og med hvid bold ( Jeg troede aldrig, at dette ville komme ud af min mund , men hvis det er det, der skal til. Jeg ved udmærket godt, at sådanne ændringer ikke gør det alene, men det ville være et forsøg værd.

Og hvis det ville være med til at give et løft, kunne det være spændende at prøve.
Det ideelle ville fremover være, hvis man også i Jylland, i mange tilfælde, kunne spille ungdomskampe på hverdage,i det omfang tiden og geografien tillader det .

Hvis vi valgte at korte alle ungdomskampe ned i stil med “Twenty-Twenty” – her tænkes især på drenge-junior, kunne man jo lave nogle flere længere kampe for ungdomseliten på udvalgt plan, og derved forbedre standarden, hos de etablerede spillere, I andre idrætsgrene har forældre ikke problemer med at købe dyrt udstyr ( spilletrøjer, andet udstyr ), så dette kunne vel også lade sig gøre i dansk cricket, hvor det måske ville være mere attraktivt at spille i farvet tøj hos de unge.

I forvejen synes jeg man gør meget for de helt unge (7-11 årige ), men vi bliver nødt til at komme bredere ud, ikke mindst med at udklække de rigtige “ildsjæle” på lederplan, som er den svære del af gamet.
Hvis vi ikke prøver at iværksætte nye ideer /projekter , som vil sende et godt signal til DIF, vil vi fremover blive henført til kategorien inaktive, hvilket vil give os pisk og ringere økonomi i det fremtidige ungdomsarbejde.

Iøvrigt forstår jeg ikke, når man nu har indført farvet tøj i elitedivisionen, at man ikke hurtigst muligt får indført den hvide bold, så vil al den snak om de mørke farver på spilledragten forstumme ( New Zealand spiller bla. i sort ), og vi vil
samtidig følge den internationale linje.

Jørgen Jønsson