Fødselaren (tv) underholder sig med de 3 Svanholm-talere Jønsson, Zishan Shah og Søren Henriksen

Fødselaren (tv) underholder sig med de 3 Svanholm-talere Jønsson, Zishan Shah og Søren Henriksen

Har været formand (Svanholm) og næstformand (DCF) i samlet 75 år

Der var stort rykind i lørdags på Svanholm Park, da Søren Nissen havde inviteret venner og fjender til 75 års fødselsdag.  Dagen blev fejret med taler i tre generationer- både fra Svanholm og DCF- og menuen var lagt fra starten af, talerne skulle være forholdsvis korte og gerne med lidt bid i, helt i Sørens ånd.

Hr. Nissen er sandt for dyden ingen hvem som helst, har været formand i Svanholm i 49 år. Har ligeledes været næstformand i DCF 26 år i træk fra 1975 til 201, og blev formand for DCF et enkelt år, da den daværende ikke mødte op før et repræsentantskabsmøde.

 

DCFs tidligere formand CBS Hansen kom helt fra Nykøbing Mors for at hylde Nissen

DCFs tidligere formand CBS Hansen kom helt fra Nykøbing Mors for at hylde Nissen

Svanholms nuværende formand Søren Henriksen bød alle velkommen, og sagde at Svanholms tre generationer – Jønsson, Henriksen og Zishan Shah, ville sige et par ord. Jønsson som den ældste, har været med i hele Nissens lange periode, lagde ud i bedste ”Lada-stil”, det var dengang for mange år siden, da man nærmest gjorde grin med folk der kørte i Lada, som Nissen i øvrigt havde i mange år, Jønsson måtte nøjes med et par enkelte anekdoter om både Lada og de konsekvenser der havde været i forbindelse med dette køretøj i cricket-sammenhæng, og sluttede af med at overrække Søren Nissen et minibat fra Don Bradmans afskeds-test på The Ovel i 1948 med alle de australske originale autografer.

Flemming Balstrup fra Soranerne i snak med DCFs formand Umair Butt

Flemming Balstrup fra Soranerne i snak med DCFs formand Umair Butt

Næste generation Søren Henriksen fortsatte i samme stil med nogle underholdende beretninger om Nissens til tider lidt mærkelige attituder og udbrud, og fik ved siden af sin egen galgenhumor, også rost Søren til skyerne med hans mangeårige store indsats for klubben. Endelig sluttede klubbens nye anfører og træner Zishan Shah med at prise Nissen for han store arbejde for Svanholm, og udtrykte simpelthen, ”uden Søren havde vi i Svanholm aldrig haft disse fornemme faciliteter og sammenhold i klubben”.

Senere var det DCFs formænds tur til i 3 generationer at underholde de mange fremmødte gæster, hvor resten af Nissens familie, som han selv udtrykte det, var til stede.

Svanholm spillerne følger Søren Nissen blive hyldet

Svanholm spillerne følger Søren Nissen blive hyldet

De 3 formænd for DCF – de to tidligere mangeårige formænd Jørgen Holmen og Claus B. Hansen, som begge bestred posten ca. 20 år sammenlagt, samt den nuværende formand Umair Butt, der alle nu skulle stå for underholdningen om, hvor meget Nissen havde betydet, og hvor svær han til tider har været at styre, når de to første formænd skulle have næstformanden med i byen til de store begivenheder.

3 af Svanholms old boys lytter intens

4 af Svanholms old boys lytter intens til Balstrup

 

CBS. Hansen fortale forsamlingen, at han en gang havde oplevet, at den oprindelige formand ikke dukkede op til et repræsentantskabsmøde, og hvordan Søren Nissen i et snuptag havde formået at lave en fornem beretning efterfølgende til repræsentantskabet.  Jørgen Holmen underholdte om hvor svært det også kunne være at holde sin næstformand i snor, især når der var årsmøde i DIF. Sluttelig talte vores nuværende formand Umair Butt om hans første møde med Nissen, og hvor vigtig hans arbejdsindsats for DCF havde været.

Jønsson overrækker Don Bradmans minibat til fødselaren

Jønsson overrækker Don Bradmans minibat til fødselaren

Saad Ahmed med hjælp af Jønsson om gæsternes navne