–        

albertslund-svanholm II m.fl 102-001

 

Ene mand kæmper Albertslunds Mohammed Atif mod elementerne og presenningen

 

Kolding vandt et og Albertslund tabte et skridt i oprykningskampen

 

Når katten (landsholdet) er ude spiller musene på bordet, så det er ”musene ”  – 1. division – der er hovedhistorien i denne weekends dækning af de to øverste divisioner.

Der var to kampe. Begge mulige bejlere til en af de to oprykningsmuligheder. Kolding sikrede sig hjemme et skridt opad ved at slå KBs andethold, mens Albertslund faldt bagud ved at tabe hjemme til Svanholms andethold.

Kampen i Kolding var ikke ophidsende. KB scorede kun 121 på Koldings lille bane.

KBs D. Vikaykumar kom ind og slyngede hæmningsløst rundt med battet (36 på 17 bolde), da det så endnu værre ud for  KB. Det er ikke nemt at standse en gærdespiller uden hæmninger i Kolding. Kolding gav come back (og dem har han sikkert haft mange af) til H.C. Madsen, der kan gå ind og kaste length og line i søvne (1/16 på 10 overe  – den gode mand var en talentfuld venstrehåndsfastbowler og spillede på juniorlandsholdet ikke altfor mange år (alt er jo relativt) efter The Beatles spillede i KB-Hallen !!

Martin Pedersen, Rasmus Kirkmand og S. Langholz tog hver 3 gærder.

Martin Pedersen med 51 not out og M Fentern med 43 not out sørgede for en Kolding-gevinst på 8 stående gærder .

 albertslund-svanholm II m.fl 105

Vi kan altså kun tælle til 9 albertslund-spillere, der her kæmper en sej kamp mod storm og regn. To må have hygget sig i tørvejr – ikke solidarisk

 

Meget mere spænding – men af den langtrukne slags – det hele sluttede efter en længere regnvejrspause kl. 17.45 – var der i Albertslund, hvor hjemmeholdet gik først til gærdet med 173 points som resultat.

 albertslund-svanholm II m.fl 042

Shafqat Riaz angriber

Det var heldigt nok, at Albertslund kom først til gærdet – for de var ikke ret mange til at begynde med. Rygterne sagde noget med  at Sverigesbroen var oppe !!, men det må da være en af de sygere undskyldninger.

 

albertslund-svanholm II m.fl 108

Albertslunds legspinner S. Sharma appellerer. Den gode Sharma var indbudt til en træning med nogle landsholdspillere – og kastede Klokker ud. Så er man altså ikke dårlig og han er da også et af trumfkortene hos Albertslund. Men da Sharma både kaster mange løse, bor i Sverige og uden dansk statsborgerskab kommer han nok ikke nærmere landsholdet end den aften

Men efterhånden kom de da alle – også dem fra broderlandet og med A. Javed som topscorer med 43 og M. Atif 26 og lidt af de  løse kunne det blive til 173 på en dejlig tætklippet hurtig bane. Sahadat Riaz 3/25.

 

albertslund-svanholm II m.fl 031

Den der søger, skal finde dig siger et bibelord. Vides ikke om det også gjaldt albertslundkeeper Mursal Butt i denne situation

 

Svanholm spillede efter princippet, at hvis vi blot bliver derinde, så skal det nok gå. Waqas Ali Yasin blev båret ud med krampe og da han kom ind igen med en løber behøvede  hans fysiske tilstand den blokade, som han leverede mod boldene (26 på 64 bolde). Shafqat Riaz (38 på 74). Svanholm var bagud i scoringstempo og havde mistet  6/124 og 7/152, da Svanholms lille hovedkaster Zeshan Khan viste, at han også kunne batte med 29 på 26 bolde. Svanholm vandt med 3 gærder med 3 overe igen. Vi noterede, at Albertslunds unge offspinner Bilal Khan leverede 10 upåklagelige overe (1/23) med knap en løs bold. Ikke så mange gærder, men det kræver at holdkammeraterne prøver at gribe, hvad der kommer.

 

 albertslund-svanholm II m.fl 114

Farvel til Ali Waqas Hafeez. Ingen undslipper Ole Olsens finger, selvom Olen må have været rundtosset med det gærde, der forsøgte at ligne det skæve tårn i Pisa