Vores sædvanlig korrespondent er ellers optaget i dag. Men det har ikke forhindret at et “mirakle” er sket i Solvangsparken der har gjort årets turnering endnu mere åbent.

KB stillede op til dagens kamp mod Glostrup med fem andetholds spillere på grund af ferien og sygdom og gjorde det mest fornuftige i denne situation at gå først til gærdet. Det varede ikke længe før Glen Larsen of Aftab Ahmed gjorde ravage og med en løbet ud var KB i store problemer med 6 gærde nede for 39. Hvad der dog så ud til at være en kort proces blev vendt om takket være David Nielsen (35) der er i gang igen efter sin skade og R Tabassum (34) der hævede KB til 100 og derefter sammen med Mustaq (37) endt KB på 161.

Yasir Iqbal startede med at fjerne Glostrups åbningspar og Glostrup der selv manglede et par ansigter fortsatte med at spille frisk og gav masser af chancer. Aftab Ahmed lavede 38 og bare 40 bolde før han blev Sharzads eneste gevinst. David Nielsen kastede også og fjernede både Martin Jensen (10) og Peter Poulsen (26) mens GLostrup hale gav ikke meget fra sig og Glostrup var ude for 135. Nederlaget er Glostrups første i år og det lægger op til et spændende møde mellem Glostrup og Svanholm den 21. august.

Svanholm tog imod Husum og det har i fortiden altid givet store sejre til Svanholm men ikke i dag. Et sammenbidt Husum kasteangreb sørgede for at Svanholm blev begrænset til 170 for alle. Gærderene blev fordlet lige og kun Hamid Shah lyste op med 40 og en sidste gærdestand på 24 takket være Sair Anjum med 16*. Da hverken Gerrit og Hauge Müller og Jörg Krüger gjorde væsen af sig var der ikke meget i Husums modstand. Kun Henning Dau med 30 stak hovedet op men det var ikke nok med Husum ude for 100.

Det var ikke AB’s dag i Herning da de af en eller anden grund stillede op med 10 mand og de kunne ikke finde ud af at spille Iylas Saumys legspinnere da han tog 5 for 28 mens Michael Pedersen tog 2 for 3 da AB kun kunne klare 64. Vi lææge også mærke til at det lykkede for Herning at få Lars Slebsager med igen da han fik et enkelt gærde. Men Satti gjorde det heller ikke nemt for Herning da de havde 4 gærder nede for 24 men det lykkedes Herning alligevel at vinde med 5 stående.

1 division

Dagens eneste kamp var Alborg på besøg i Albertslund. Aalborg vandt lodtrækningen og valgte at sende Albertslund til gærdet. Man må sige de fik en længere dag ud af det da Albertslund lavede 239 for alle på 45 overs (Nasar Malik 50 Mohammed Taqkil 51 Bobby Malik 40). Der var ikke meget i Aalborgs gærdespil da de kun kunne svare med 83 for alle (R. Ali 4 for 23)

STILLING