IMG_1064

Søren Sørensen, Køge må aflevere Sherry De Terry vandrepokalen til Allan From, Svanholm

Normalt er det ikke ligefrem ophidsende journalistik, vi kan levere, når vi fortæller om det årlige ”slutspil” østpå i oldboysrækken på Svanholm Park, hvor Forty Club ved Ole Christiansen arrangerer kamp mellem nr.1 og 2 samt 3 og 4 med efterfølgende spisning.

Men i år skal vi nok love for, at der skete noget.

Svanholms gamle landsholdsspiller Kenneth Schwaner-Hansen – hed Kenneth Hansen i de gode gamle dage – fik et forklaringsproblem overfor konen, da han kom hjem, idet han ikke har accepteret, at det er fornuftigt at spille med hjelm og erhvervede sig et flækket øjenbryn under gærdespil under finalen mod Glostrup.

IMG_1055 beskåret

De fire hold igang

Og samme klubs Niels Pedersen mente at kunne manøvrere klubbens dankortautomat uden hjælp, da han skulle betale for en drink og i stedet for 20 kr. overførte han sin pinkode plus 20 kr. – eller lidt over 200.600 kr. til Svanholms konto. Se det var jo noget af et overtræk, han lavede der. Svanholm tilbød at betragte det som forskud på kontingent i ca. 223 år, hvilket han af en eller anden grund ikke ville acceptere.

Nåh, vi skal vel også fortælle lidt om spillet.

IMG_1056 beskåret

Glostrup i marken mod Svanholm

Detr er vel ikke helt forkert at sige, at det hold, der har flest spillere i nærheden af de 40 år ofte har vinderne og Svanhom har forynget sit old boys hold med gamle landsholdsspillere som James Moniz, Dennis Zachariasson og ind i mellem Mickey Lund og Søren Vestergård, så et sådant hold kunne nok begå sig i rækker i det højere luftlag.

Glostrup var først ved gærdet i T20 kampen og scorede 109. Michael Jeppesen og Steen Thomsen hver 25. 2 for 18 til Svanholms anfører Allan From. Det passerede Svanholm på små 15 overe. Allan Maigård 26 not out.

Der blev spillet om 3. pladsen mellem den ordinære turnerings treer Køge og Forty Club, der vandt med noget i retning af 155-130. Køges gamle landsholdsspiller og anfører Søren Sørensen stønnede, at hans hold kastede ”ad h. til”. Man konstaterede deltagelse på Forty Clubs hold af forbundets travle formand for Ordens- og Amatørudvalget, Michael Goeskær, mens forbundets formand Thoms Kentorp var dommer i finalen og således var hele forbundets mægtigste mænd samlet.

Der var også to alderspræsidenter: Preben Felt Køge og Flemming Søegaard Svanholm – begge har passeret de 70 i nævnte rækkefølge.

Der er spillet om Sherry De Terry Pokalen nu i seks år og vinderne har været: 2009 Svanholm, 2010 Køge, 2011 Svanholm, 2012 Glostrup, 2013 Køge og i 2014 Svanholm.

IMG_1060

Tredie halvleg er ikke det mindst vigtige. Fotos Flemming Søegaard

SN