Her ses 50 miniputter fra 6 klubber som har deltaget i miniputstævnet i Horsens lørdag den 13. februar.

Der deltog spillere fra Kolding, Esbjerg, Horsens, Fredericia, Nykøbing Mors og Husum. Der blev spillet på 2 baner, ialt 14 kampe fra kl. 11.00 til kl. 15.00.

Jeg havde selv indtrykket af at alle spillere havde en rigtig god dag i Horsens. En fantastisk dag for alle spillere der kunne vise hvad de kunne med bat og bold.

Kolding har igen fået gang i deres ungdomsarbejde. Kolding kom med 4 spillere og Peder Pedersen er meget positiv over fremtiden i Kolding mht. at skaffe flere ungdomsspillere. De får en australsk træner som har hovedopgaven at skaffe unge spillere til klubben. Det bliver spændende at følge.

Esbjerg deltog med 6 spillere. Esbjerg har flere spillere men der var nogen der ikke kunne komme med pga. ferie. Dejligt at se at der er unge trænere som Christian Nielsen som tager sig af de unge spillere. Det er også det vi har brug for i Danmark – UNGE TRÆNERE DER BRÆNDER FOR CRICKET.

Horsens deltog med 12 spiller. Man må sige at Horsens i de sidste år har skaffet en del spillere. Meget flot af de ledere, der er i Horsens.

Nykøbing Mors deltog med 9 spillere ( og mindst 13 forældre ). Pia Thomsen arbejder meget hårdt på at Nykøbing Mors også i fremtiden har ungdomsspillere.

Nykøbing Mors havde lejet en bus så der var nok plads til at mange forældre kunne komme med til Horsens for at heppe på deres spillere. Der var mange forældre i hallen for at se deres børn spille cricket. Hvis vi havde en bane mere så kunne vi uden problemer have lavet en forældreturnering. Denne ide var alle forældre med på! Så vi må se hvad det bliver til næste gang.

Husum deltog med 16 spillere. Husum kørte af sted kl. 8.00 om morgen i meget kraftig snevejr og var lige ved at vende om igen. Men vejrforholdene blev bedre efter de kom over grænsen.

Husum har den store fordel at de har et dansk fritidshjem som har en leder som er meget cricketinteresseret og cricket står på det daglige program. Jeg er startet med cricket på et rent tysk fritidshjem for et år siden, og det viser sig at børnene og lederen af fritidshjemmet bakker fuld op over vores lille sport. I løbet af et år har vi skaffet 25 nye børn som kommer en gang om ugen til træning.

Jeg kan kun opfordre alle klubber til at kontakte de lokale fritidshjem og få en aftale om at I tager jer af feks. 1- 4 klasse en eftermiddag om ugen. Jeg tror at det er bedre at I starter cricket på et fritidshjem end på en skole pga. børnene næsten hver eftermiddag er på fritidshjemmet.

Næste miniputstævne bliver spillet den 28. februar i Esbjerg på Vestervangskolen,Verster Gjesingvej 28, 6715 Esbjerg Nord.

Vær så venlig at sende en mail til ed.be1490328872w@ccc1490328872musuH1490328872 med hvor mange spillere I deltager. Hvis det skulle vise sig at I ikke kan komme til Esbjerg, så send en mail og meld afbud.

TAK for denne gang – Jörg krüger