Med høj sol og grønt græs kunne alle unge cricketspillere ikke vente med at komme i gang. Til dagens stævne kom der hold fra Svanholm, Fredericia og Fionia. Sidste klub har med hjælp fra breddekonsulenten Mickey nu samlet et helt miniputhold og ungdomscricket i Odense ser nu mere lovende ud end i mange år.

Nå, men tilbage til stævnet. For at de helt nye kunne lære spillet lidt bedre at kende, startede stævnet med en træningskamp. Vi fik delt to hold og spillede super cricket. De helt nye fik lært spillet og de erfarne fik battet og kastet efter bedste evne. Med træningskampen vel overstået kunne det rigtige stævne begynde.

Første kamp stod mellem Svanholm og Fredericia, lidt forstærket af et par Svanholm spillere. Fredericia battede flot og slog mange grænseslag. Med de tre par blev den samlede score på 142 point. Det havde Svanholm svært ved at efterfølge, men viste dog momentvis spil, der kunne presse kasterne. Svanholm endte med 125 point for alle 12 over.

Anden kamp var mellem Fionia og Svanholm. Her battede Svanholm først og udnyttede Fionias mangel på erfaring. Der blev løbet frækt mellem gærderne og slået hårdt til bolden. Med 136 point på tavlen, havde Fionia en stor opgave foran sig. De første tre par battede forsigtigt og fik scoren op på 115 point. Men med Fionias sidste par bestående af Jonas og Rasmus var mulighederne for en sejr stadig tilstede. Jonas havde i træningskampen slået flere 6