Der blev lørdag den 26 september afviklet Miniput DM i Fredericia.

Ung dreng batter i Fredericia til MiniputDM

På dagen var der tilmeldt 16 hold fra 11 forskellige klubber. Holdene var delt op i en A gruppe hvor de deltagende hold var Svanholm, Køge, Glostrup, og AB, hvor spille konceptet var alle mod alle, her endte Svanholm med 3 sejre, Køge 2 sejre, og Glostrup med 1 sejr, og AB der tabte alle deres kampe.

Derefter spillede 1 mod 2 om at vinde DM for A hold, altså Svanholm og Køge. Lad os bare konstaterer at Svanholm i dette miniput hold har nogle rigtig store talenter, der er mere cricket minded end mange af de andre hold, der mere er med bare for at have det sjovt og få en god oplevelse. Dog pressede Køge dem godt. Køges hold er måske ikke et hold med de store lysende stjerner, men de arbejdede virkeligt hårdt og godt som en enhed. Og holdet har et par virkelige spændende spillere, i deres 2 pige spillere. Det er virkelig dejligt at nogle klubber er begyndt at få piger ind i klubberne, måske dette var noget flere skulle arbejde på??

Svanholm startede med at batte og lavede 152 på deres 12 overs, der er en stor total, dog kunne den være blevet væsentlig større, hvis det ikke var for de kæmpende Køge spillere. Køges svar var lidt forsigtigt, men uden gærdefald, og da sidste par kom ind de lave ca 35 på deres 4 overs, dette var en for stor mundfuld for dem.

Kampen om bronze blev vundet af Glostrup. Der skal lyde et stort tillykke til Svanholm med guldet.

Mange ledere og forældre gjorde dagen mindeværdig for børn og voksne

Mange ledere og forældre gjorde dagen mindeværdig for børn og voksne

Der var i B gruppen tilmeldt 12 hold, så de blev delt i 3 grupper hvor der blev spillet alle mod alle. Vinderne af de 3 grupper blev Husum, Horsens, og Sønderborg som alle gik videre til en play off mod hinanden.
Her endte det med at Horsens slog Sønderborg i første kamp, og Husum slog Sønderborg i anden kamp, så der var lagt op til en finale i den sidste om at vinde B rækken. I denne kamp battede Horsens først og lavede 127.

Husum bowlede tæt, og det skal nævnes at en af Husum kasterne tog et Hattrick så dette var jo med til at holde totallen nede. Husums innings startede ikke godt, dels kastede Horsens meget tæt, og Husums spillere formåede ikke at straffe de få dårlige bolde der blev kastet. Dette gjorder at Husum mistede en del gærder til sidst da d skulle lave grænseslag for at nå Horsens total. Horsens vandt kampen med 8 point. Der skal lyde et stort tillykke til Horsens.

Tak til alle de deltagende spillere, ledere og klubber for det høje humør, og det gode cricket der blev spillet.

Fredericias køkken yder størst tænklige hygiejne - og holder effektiv servering så næsten 200 personer får den samme oplevelse

Fredericias køkken yder størst tænklige hygiejne – og holder effektiv servering så næsten 200 personer får den samme oplevelse

Sidst men ikke mindst skal der lyde et stort tak til Fredericia CC der som værts klub har lavet et kæmpe arbejde for at gøre dette stævne til en rigtig dejlig dag for alle deltagere, forældre, samt lederne for holdene.

LHA