Albertslund praler med at være en grøn og miljøbevidst kommune. Man må da håbe for kommunens renomme, at dens fjernvarmesystem går på solvarme eller halm, for det københavnske sluspil for pulje B og C`s vedkommende blev afviklet i en hal, der engang hed Roholm-hallen, med nu hedder Herstedøster-hallen (er det bedre?), hvis varmegrader var mere end tropiske.
Det havde sin virkning på aktørerne, der særligt i stævnets første kamp var helt oppe over det røde felt og inde i det maniske. Anden kamp var roligere og tredie kamp og dermed finalen aldeles sløv. Der kan ikke have været ret mange, der har råbt og skreget – ikke mindst til den heldigvis meget apatiske domme Glenn Larsen – som især Hvidovre, der vandt indledningsvis 117-92 over Ishøjs trediehold. Bagefter fejrede Hvidovre det som havde de vundet et VM. Mere behersket var stemningen , da Ishøj II slog Svanholm II i den anden semifinale med 121-106. I finalen mistede Hvidovre sine bedste folk hurtigt og Ishøj vandt ubesværet.

Dermed bliver repræsentanten for de to rækker Ishøj II i slutspillet om senior-SM, der afvikles i Schneekloth-Hallen søndag d. 21. marts kl. 14.00 efter følgende program:

kl. 14.00 Albertslund – Ishøj II kl. 15.00 AB – Svanholm kl. 16.00 Finale