Svanholms Asan Rehman overlever en løbet ud mod KB

Svanholms Asan Rehman overlever en løbet ud mod KB

Veteranen Aftab Ahmed KB spiller modigt uden hjelm mod Amjad Khan

Veteranen Aftab Ahmed KB spiller modigt uden hjelm mod Amjad Khan

KB vandt i et spændende opgør med 19 points

Når man hører fodboldeksperter evaluere et superligaopgør, er det for det meste med en konklusion, at de fleste mål bliver lavet fordi der bliver begået spillerfejl. Skal man overføre dette til omtalte cricketkamp i elitedivisionen, må det være noget i retning af, at mange af de involverede gærdespillere røg ud fordi de begik en spillerfejl. Altså ikke på en bold man normalt ikke kunne have overlevet, den var jo ikke uspillelig, men udelukkende fordi den pågældende gærdespiller ikke var i stand til at koncentrere sig i længere tid ved gærdet. Denne konklusion har man lyst til at bruge, efter at have overværet topopgøret om sølvmedaljerne mellem Svanholm og KB.

Svanholms unge Saud Munir prøver at spille en bold bagud, der svarer til at man løber efter et S-tog

Svanholms unge Saud Munir prøver at spille en bold bagud, der svarer til at man løber efter et S-tog

Vi kan starte med at fastslå, at KB vandt lodtrækningen og valgte at batte først. Gæsterne fik en rigtig god start-første-gærdet gik først ved 70 efter 14 overs, næste ved 97 og det 3-gærdefald ved 121 efter 27 overs. Så blev KB scorings tempo nedsat, da Bashir Shah og Yasir Iqbal misforstod hinanden i et løb, som Bashir altså ikke ville ud i, ej heller ville Bashir ”ofre” sig for Yasir, og sidstnævnte blevet løbet ud. Dette satte naturligvis sit præg efterfølgende på KBs scoringstempo, hvor man i starten fornemmede at deres halvleg kom et godt stykke over de 250, blev væsentlig nedsat til en spådom på mellem 220-240.  KB endte med en score på 215 for alle på 48 overs- topscorer blev Shehzad Ahmed med året score på 57 på 99 bolde, Bashir Shah lavede 32 på 47 bolde. Bedste Svanholmbowler var Saif Ahmed med 3 gærder for 26 på sine 10 overs. Når vi nu har fokuseret på spillerfejl, kan vi starte med Svanholms normalt bedre bowlere, hvor åbnings kasterne Mads Henriksen og Basit Javed havde 11 ekstra på deres første overs. Svanholm forærede KB 38 ekstra, og så kan man fundere over, hvis disse ekstra var blevet minimeret, hvor meget betydning det havde i den sidste ende? Omvendt lavede KBs gærdespillere også nogle graverende fejl. Da KBs runrate var på det højeste-den lille åbner Pawan Sarangal(27 på 28 bolde), der virkede helt oven på, helt umotiveret løb frem på en af de første bolde han modtog fra Saif Ahmed og blev stokket ud. I KBs lejr talte man i øvrigt meget om, at man skulle spille disciplineret, når Svanholm satte sine slowbowlere på. Det satte dybe spor i KBs scoringstempo.

Saad Ahmed, Svanholm spillede en god halvleg

Saad Ahmed, Svanholm spillede en god halvleg

215 points for alle, på en ganske hurtig bane var rent faktisk en opgave som mange mente Svanholms temmelig brede gærdeside burde kunne overtrumfe. Men nu vender vi endnu engang tilbage til tesen om spillerfejl. Svanholms start ved gærdet gav KBs bowlere og markspillere en god tro på, at det kunne lade sig gøre, at vinde på omtalte total på 215. Ud af de første 6 Svanholm-gærdefald, levede de 4 op til emnet spillerfejl. Selv om Saad Ahmed ( 54 på 57 bolde) spillede en meget fornuftig og velspillet halvleg, hvor han formentlig med i sit indre sind tænkte, nu skal det være slut med at ”hælde” bolden op i luften, når slagene langs jorden faktisk giver bonus, alligevel tabte koncentrationen og løftede bolden ud til et let greb for hans tidligere klubkammerat Omer Hayat. Dette greb var afgørende for kampen, som KB fortjent vandt med 19 points især på grund af færre spillerfejl. Således havde KB kun 8 ekstra mod Svanholms 38. Mads Henriksen scorede 29 og Hamid Shah 26 for Svanholm.

Nu er kampen om sølv og bronze blevet yderligere tilspidset, og bliver først afklaret i den sidste spillerunde i den kommende weekend.

En trøst for Brøndbyklubben var det, at foreningens 2.hold vandt topkampen mod Albertslund, og fører nu 1.division inden den sidste spillerunde.

 Jørgen Jønsson