Når mad- eller andre anmeldere sendes i byen er det sådan, at de aldrig giver nul stjerner. Det har den årsag, at læserne bare tror, at stjernerne er faldet ud ved en teknisk fejl, hvis de gav nul.
Havde man været anmelder ville det samme have været gældende for vurderingen af den såkaldte elitekamp Nørrebro-Husum. Den skulle have haft nul stjerner, men nu får den en.


Det skal være en sekser, der giver mig 100, tænkte Saad Hafeez

Og lad os da give den ene stjerne som en anerkendelse af Saad Hafeez halvleg på 99 og som en trøst for, at han ikke nåede de hundrede, men blev grebet på stregen i et sekser-forsøg. Han spillede glimrende og destruerede den kastning, der i begyndelsen fortjente at blive betegnet som sådan hos Husum


Men ak, der strod en mand på grænsen, der endog greb bolden. Hafeez ærger sig, Husum anerkender hans indsats

Man kunne også tænke sig, at den ene stjerne skulle gå til juniorspilleren Laraib Ahmed, Nørrebro for hans 6 gærder for 29. Man må lade ham, at han kastede nogle udmærkede bolde i begyndelsen, der ryddede Husums top, men det varede ikke længe, før han spredte boldene overalt