Til alle klubber !

Hermed inviteres til det tidligere omtalte trænerkursus:

ECB – Coaching Assist Course /trænerkursus trin-1. Dato: 24. – 25. november 2012.

 

STED: Brøndby/Idrættens Hus m.m.

Dansk Cricket-Forbund indbyder igen til trænerkurset – ECB Coaching Assist (grundlæggende begyndertræner-kursus). Kurset afvikles på 1 weekend og såvel undervisning og den afsluttende prøve (incl gruppeopgaven) foregår hovedsageligt på engelsk, idet instruktøren er englænderen David Gelling. Tidligere erfaringer siger, at det ikke er et problem at få noget ud af kurset og at bestå… de fleste 16+ årige kan rigeligt engelsk til dette niveau.

 

Tilmelding via nedenstående tilmeldingsblanket.

 

Formålet med kurset er at give enhver, som arbejder med børn og unge, en teknisk viden og færdighed til brug ved instruktion i cricket på begynderniveau. Desuden at bidrage med basal viden om cricketundervisning af børn/unge. Der er tale om et kursus med høj kvalitet, overvåget af ECB England.

 

Som afslutning på kurset skal du vise, at du er i stand til at gennemføre en undervisningslektion, at du kan besvare teknik-spørgsmål i en skriftlig multiple-choice-opgave, samt på lignende måde besvare spørgsmål i en opgave om forebyggelse af seksuelle krænkelser af børn og unge i idrætten, i relation til lovgivningens betingelser.

 

  • består du dette kursus på engelsk medfører det mulighed for optagelse på næste trin af kursusuddannelserne – Coaching Award (tidligere tæt på Level II). Dette gennemføres i januar-april 2013.
  • der udstedes ligeledes et ECB certifikat når alt ”papirarbejdet” er på plads

 

Deltagelse forudsætter at man ved TILMELDING indsender (kopi af) BØRNEATTEST eller STRAFFEATTEST. Disse attester fås UDEN omkostninger ved personlig henvendelse til Politiet i ens hjemkommune – eller din klub har måske allerede en Børneattest på dig?

 

Desuden bedes man oplyse, om man indenfor de sidste 2 år har gennemført et basalt 1. hjælpskursus – med bevis. Kopi af dette bevis bedes også medsendt tilmeldingen. Kursister som IKKE indsender dette, SKAL deltage i et førstehjælpskursus, som vil blive lagt ind i weekendens program.

 

Se øvrige Praktiske Oplysninger på næste side.

 

Nu er det så op til den enkelte at hjælpe sig selv og sin klub ved at melde sig til kurset.

 

Hvis du ønsker at deltage: Udfyld blanketten og send den sammen med attesten (og evt 1.hjælpsbevis) til DCF senest mandag d. 5. nov. Tilmelding er bindende – og gælder når kursusgebyr kr. 1200 er indbetalt til forbundet på Reg. 7140 – konto 0220506.

 

Har du spørgsmål eller ønsker yderligere uddybning af ovennævnte, må du endelig kontakte forbundets kontor tlf. 43262160. (jeg holder dog ferie i uge 42)

 

Med venlig hilsen

 

Ole Roland,

Sekretariatsleder

 

Tilmeldingsblanket indsendes senest MANDAG d. 5. November.

 

HUSK OGSÅ BØRNEATTEST/STRAFFEATTEST og evt 1. hjælpsbevis

 

Kursusafgift indbetales samme dag til DCF:

 

Sydbank: Reg: 7140 Konto: 0220506 – eller ønskes betalt via klubbens mellemregning: (sæt kryds)

 

Vi/jeg tilmelder følgende til DCF’s kursus ECB Coaching Assist i Brøndby:

 

24. – 25. Nov 2012

Deltager 1

Deltager 2

Navn

 

 

Adresse

 

 

Postnr By

 

 

Telefon

 

 

 

 

 

E-mail (VIGTIG!!)

Skriv TYDELIGT

 

 

CPR-nummer

 

 

1. hjælpskursusbevis max 2 år gammelt ?

 

 

KLUB

 

 

Ønsker overnatning

(gælder ikke deltagere fra Øst)

 

 

 

PRAKTISKE OPLYSNINGER:

Kurset afvikles: Brøndby – Idrættens Hus m. fl.

 

Kursusperiode: Lørdag den 24. november til Søndag den 25. november 2012.

Forventet start morgen kl. 9. Slut om aftenen ca kl. 22 – søndag kl.15.

Nærmere program tilsendes deltagerne senere – efter optagelse på kurset.

 

Forplejning: Frokost lørdag og søndag. Desuden aftensmad for overnattende.

Overnatning: Idrættens Hus – incl morgenmad. Gælder kun deltagere fra Vest.

 

Kursusafgift: Kr. 1200,- (husk klubben kan ofte søge tilskud i kommune)

Transport: Klares af deltagerne selv. DCF dækker efterfølgende billigste togrejse mod indsendelse af billet til kontoret. Eller yder tilskud til bil ved samkørsel.

 

Instruktør: David Gelling