Pawan Sarangal, KB vil pynte på A.landsholdet

Pawan Sarangal, KB vil pynte på A.landsholdet

24 spillere med henblik på World Cricket Leaugue-Div.4 til sommer

Uden at ville prøve at udpege hvem der ikke kommer med til næste års World Cup-Div.4 ved sommeren/efterårets vigtige turnering, kan vi i det mindste slå fast, at mindst 10 af de udtagne bliver en slags ”sorteper”, hvis man må bruge dette klassiske udtryk, uden at blive hængt ud for noget som helst.

Lad os først nævne de udtagne 24 spillere, inden vi giver ordet til landstræneren.

Michael Pedersen, Skanderborg (anfører), Frederik Klokker, Skanderborg, Mehtab Singh, Ishøj og Wahab Hashmi, Odense, alle keepere, Zameer Khan, Svanholm, Saif Ahmed, Svanholm, og Pawan Sarangal,KB, åbningsgærdespillere, Top-og middle order, Hamid Shah, Svanholm, Mads Henriksen, Svanholm, Saad Ahmed, Svanholm, Rizwan Mahmood, Skanderborg, Martin Pedersen, Kolding, Naveed Mughal, AB, Anique Uddin, AB, All-Rounders Amjad Khan, Svanholm, Yasir Iqbal, KB, Aftab Ahmed, KB, Anders Bülow, Skanderborg, Zishan Shah, Svanholm, Basit Raja, Svanholm, Spinners, Bashir Shah, KB, Christian Peck Torsted, Skanderborg, og Academyspillerne Sangeev Thas, Skanderborg og Magnus Kristensen, Esbjerg.

Den 6

Har Landstræner Bray og assistent Hedegaard glemt nogle?

Har Landstræner Bray og assistent Hedegaard glemt nogle?

Landstræner Jeremy Bray siger om den store trup ” Jeg vil gerne understrege, at de 24 spillere  først og fremmest er udtaget med henblik på alle de eliterelaterede begivenheder der er planlagt for den næste sæson. Men jeg har også taget nogle talenter med som jeg gerne ser så hurtigt som muligt. Dermed ikke sagt, at alle der er udtaget kun er med henblik på World Cup-turneringen. Fx har jeg fundet det interessant at prøve de to unge Academi-spillere Sangeev Thas og Magnus Kristensen i et bedre selskab. Begge har ved flere lejligheder i afvigte sæson vist, at de godt kan være med på et lidt bedre plan.” siger landstræneren.

Hvad angår de to nye spillere keeperen Mehtab Singh, Ishøj og Pawan Sarangal fra KB, er det fordi, at Jeremy Bray håber på at begge bliver kvalificeret til at deltage ved World Cup til efteråret.

Genvalg til de tre KBer Iqbal, Bashir og Aftab

Genvalg til de tre KBer Iqbal, Bashir og Aftab

” Jeg har talt med Nick Pink fra ICC, og han gav mig gode forhåbninger med hensyn til Pawan Sarangals deltagelse-han mangler et par måneder i at være kvalificeret rent opholdsmæssigt, og da turnerings datoen ikke helt ligger fast, om der spilles om sommeren eller efteråret,  giver det måske sig selv” slutter landstræneren.

Ingen tvivl om, at Pawan Sarangal vil være en forstærkning på gærdesiden. Han besidder en god teknik, som er en af grundpillerne for et stabilt åbningsgærde.

Man nikker genkendende til comebacks til Rizwan Mahmood og Naveed Mughal, og det bliver interessant at følge, om Martin Pedersen for alvor kan kile sig ind på det fortrukne hold.

Meget interessant mener landstræneren, at han mere ser Martin Pedersen som gærdespiller end som bowler på holdet.

Jørgen Jønsson