En MR-scanning viste en korsbåndsskade i venstre knæ

Landsholdsspilleren Shehzad Ahmed langtidsskadet

Ifølge Glostrup CCs hjemmeside er klubben og landsholdets talentfulde gærdespiller Shehzad Ahmed blevet slemt skadet i sit venstre knæ efter et uheld ved klubbens fodboldtræning i Hvissingehallen, hvor han vred om på foden.

En senere scanning viste uheldigvis, at Shehzad har pådraget sig en korsbåndsskade -korsbåndet er simpelthen revet over, samtidig har han også pådraget sig en fraktur på tbia-knoglen i sit venstre knæ. Dermed er Shehzad ikke i stand til at dyrke idræt i lang tid. Hvor lang tid må stå hen i det uvisse. Hans bror Aftab mener at han vil være ude af spil i hele næste sæson.

Vi håber naturligvis at Shehzad kommer sig hurtigere end eksperterne mener, og ønsker ham god bedring.

 

Jørgen Jønsson