Det danske landshold viste igen i dag flotte takter, som lover godt med henblik på de kommende store opgaver i forbindelse med World Cup-kvalifikationsspillet i Namibia om små 3 måneder. Danmark vandt kampen med 7 stående gærder, og holdet sejr var lige så overbevisende som tallene viser.


Lars Hedegaard var ikke heldig i dag med 3 gode ben for appeller og så denne som lige går over pindende på Basden

Selv om holdets kastestjerne fra i går Thomas Hansen, havde pådraget sig en skade, og ikke var i stand til at spille, valgte anfører Frederik Klokker alligevel at gå i marken først. Efter en lidt famlende start med for mange korte bolde der blev straffet, fik det danske hold styr på kastningen og til dels markspillet, og Bermuda gærderne faldt da også stille og roligt men Celestine holdt scoringen i den ene ende med nogle store slag.
Bermuda scorede 176 for alle 10 gærder med J. Celestine som topscorer med 78 points. De 2 Glostrupspillere David Borchersen og Henrik Hansen tog henholdsvis 5 gærder for 18 og 4 for 29 points. Især David Borchersen bowlede meget fjendtligt og opnåede fortjent sin bedste analyse i internationalt sammenhæng.
Keeper Frederik Klokker havde et fantastisk greb.


Basden kastet af David Borchersen

Det danske hold brugte 42 overs til at overtrumfe Bermudas total, og det gjorde holdet meget sikkert og klogt – en god og solid åbning fra Carsten Pedersen og Frederik Klokker lagde grobund til en veltimet innings, hvor danskerne spillede på den rigtige måde, med gode grænseslag krydret med mange gode og hurtige løb.
Anfører Frederik Klokker spillede med en generals overblik godt suppleret af først Carsten Pedersen og efterfølgende af den hårdtslående Lars Hedegaard, der i løbet af kort tid nåede at lave et halv-century. Lars har fået et flot comeback, og man må håbe, at hans rygproblemer ikke bliver forværret. Det er vel især hans kastning der volder lidt problemer.


Bermudas Celestine slår Michael Pedersen til 6

Vi passerede Bermudas total for tabet af kun 3 gærder – Frederik Klokker scorede 67 not out Lars Hedegaard 50 og Carsten Pedersen 40 . De danske spillere kunne veltilfredse se tilbage på to kampe med overbevisende spil og meget lovende takter. Egentlig lidt mærkeligt, for Peter Palle Klokkers tropper har vist kun været samlet en gang pga de hårde økonomiske tider, så man har virkelig formået at udnytte denne samling til en klar forbedring af holdets præstationer.

Jørgen Jønsson


Lars Hedegaard scorede 50 på 35 bolde og her går det ud over Bermudas velkendt spinner Dwayne Leverock


Dwayne Leverock fandt ud af at Svanholm have en look alike i Glenn Larsen og omvendt

Denmark