Igen i år afholdte Kolding deres store skolestævne – hele 350 elever fra 2. og 3. klasse. Med solskin hele dagen kunne det ikke være gået bedre, og med stor rutine blev arrangementet styret af Koldings ledere.

De deltagende lærer gav alle udtryk for, at de selv havde undervist i cricket i ugerne op til – både non-stop cricket og cirkel-cricket er blevet spillet. På dagen var lærerne også i aktion, de blev sat til at tælle point, hvilket de gjorde med stor overbevisning. Derfor skal der lyde stor ros alle dem. Mens turneringen er det synlige bevis på at cricket bliver spillet, så vidner lærernes historier om at cricket lever i bedste velgående på mange skoler i og omkring Kolding.