De glade vindere i Norge

De glade vindere i Norge

Et blandet ungdoms-og senior-kvindelandshold vandt turneringen i Norge

Da det udvalgte kvinde-landshold i sidste weekend i Norge spillede en ”bedst af 3-landskampe-turnering” mod Norge, var der anmeldt flere interesserede norske medier – Den norske TV-kanal NRK samt to norske dagblade dukkede op for at se denne ”bedst af 3 kampe-turnering”.

Beretningerne fra stævnet fortæller, at der havde sneget sig nogle nerver ind hos de danske piger i den første kamp. Nok fordi der var kamera fra norsk TV og ”Livestreaming fra Youtube” på pletten, det overraskede de unge piger.

De danske piger tabte lodtrækningen og blev sendt i marken først. En af holdets normalt bedste bowlere, Shansetha Thanikaithasan, må have været en af de nervøse? Hun fik i første omgang kun lov til at bowle en over fordi hun fik 3 advarsler-No-ball- hvor hun bowlede over hoftehøjde.

Selv trænerne blev interviewet

Selv trænerne blev interviewet

Der blev således rykket lidt om på den fastsatte plan, som gjorde det muligt at se nogle af de nye unge bowlere på holdet. Der blev rapporteret om for mange ekstra, som var stærk medvirkende til Norges store total på 186 for 4 gærder.

Danskerne startede ved gærdet med Anne Østergaard og Line Leisner, men indenfor de første par overs var Anne løbet ud og blev afløst af Køges unge talent Mette Rasmussen, både Mette og Line Leiser scorede de tilladte 25 points og blev trukket. Selv om begge piger kom ind igen, var det desværre ikke nok. Danmark tabte den første kamp til Norge-Line Leisner scorede 34 og Mette Rasmussen 27.

 

I holdets anden kamp var nervøsiteten glædeligvis forsvundet, og alle pigerne var parat til en revanche. Danmark vandt lodtrækningen og valgte at gå i marken. Holdets mission var ikke at bowle alle disse ekstra, som var så udslagsgivende i den første kamp.

Shansetha Thanikaithasan fik med det samme styr på hendes normalt gode stabile kastning, og formår at holde de bedste norske gærdespillere nede. Denne kombination med god tæt kastning og flotte greb i marken af bla. Kamilla Boesen Anne.-Sofie og Sadaf Ali, fik sammen med Kamilla Boesens gode og billige kastning med 2 gærder for 17 points, ryddet Norges gærdeside for 145 points.

De helt unge piger er glade, det har de også grund til

De helt unge piger er glade, det har de også grund til

Danmark startede med det sammen gærdepar som i første kamp – Line Leisner og Anne Østergaard, og det lykkedes både Anne, Line og Mette Rasmussen at score de tilladte 25 points, og Shansetha slutter fornemt af med at lave en 6er som ”Winning shot”.

Finalekampen

Efter en sejr til hver nation, blev den tredje kamp om ”guldet” således afgørende.  Anfører Anne Østergaard lodtrækningen, og vælger at gå i marken. Der var en intens og god stemning i Hallen, hvor værterne fra Norge havde et stort og larmende publikum. ”Vores åbningsbowlere bowler godt og tæt fortæller den danske anfører Anne Østergaard, og især Mette Rasmussen, som ender med 5 gærder på sine 6 overs, er uspillelig” udtalte Anne Østergaard. Alle de norske gærdespillere er ude for kun 74 points.

Efter denne drømmestart i marken, er Danmark ovenpå, og er klar til at lave arbejdet færdigt ved gærdet. Anne og Line starter, men Line ryger desværre i den anden over. Norges kastere holder god linje og længde, og med det larmende publikum i ryggen, var det vigtigt at holde hovedet koldt. Det gjorde anfører Anne Østergaard og Mette Rasmussen til fulde, de scorede begge 25 points, og til sidst kommer Shansetha Thanikaithasan og lukker kampen sikkert af til Danmarks fordel, som derved vinder turneringen.

Anfører Anne Østergaard(ved gærdet) er stolt over sit hold

Anfører Anne Østergaard(ved gærdet) er stolt over sit hold

Efter kampen blev anfører Anne Østergaard interviewet af de norske medier (kan ses og høres på https://m.youtube.com/watch?v=JCWOkP8tUA)

Anne Østergaard blev efterfølgende udnævnt til stævnets bedste gærdespiller, medens Mette Rasmussan fik de to titler som bedste all-rounder og bedste kaster.

De næste internationale opgaver til kvinderne er kampe mod Tyskland i Husum i pinsen og tur til Holland i juli måned.

Jørgen Jønsson