KURSUSWEEKEND og SEMINAR

I forgangne weekend var der rigtig gang i DCFs faciliteter i Brøndby. ECB’s instruktør Dave Gelling var igen på pletten – og følgende aktiviteter blev gennemført:

Om lørdagen var 5 af vores egne og bedste crickettrænere til eksamen som afslutning på et Level-2+ trænerkursus. Det forlyder, at de alle 5 klarede sig godt – men det endelige resultat kommer først efter jul.

Senere på dagen gennemførtes en ”DCF Refresher” for udvalgte trænere og inviterede U17/19 spillere. Et af de spændende emner var teknik/taktik i forbindelse med både bowling og batting i T-20 kampe.

Om aftenen sluttedes af med middag og foredrag på Svanholm Park, hvor bl a også flere bestyrelsesmedlemmer og Amjad Khan deltog. Amjad fortalte om tiltaget med det kommende Akademi i Viborg, som starter op til august næste år.

På billedet ses et udsnit af dagens deltagere – med Gellers bagerst til venstre.

Søndag morgen og middag (inden sneen lukkede for Gellers hjemrejse) stod på intensiv træning og ECBs Introkursus for 10 af vores bedste U-17/19 spillere – godt assisteret af Rizwan Mahmood og Frederik Klokker.

 

Level II-aspiranterne med prøveklude fra Svanholms ungdomsafdeling

 

DCF`s U-19 folk, der samtidig fik en introduktion til trænerkurserne

 

 

 

 

Næste DCF-kursus bliver et Level-2 og afvikles i Brøndby i weekenderne 2.-3. februar og 12.-13. april. Tilmelding til kontoret i begyndelse af det nye år.