Efter pinefuld kamp mod Albertslund

En koldingspiller når indenfor i sidste øjeblik

Efter en overlegen sejr over Albertslund ude i hvad man – i hvert fald for så vidt angår den sidste trediedel – dårligt kan betegne som en kamp er Kolding nu pludselig favorit til oprykningen til elitedivsionen.

Situationen er den, at Kolding efter albertslundkampen har 11 kampe 16 points, mens Ishøj har 13 kampe 20. Ishøj mangler en rimelig svær modstander i form af AB, mens Koldings program med 2 kampe mod Køge og en mod Odense ser nemt ud. Vinder begge klubber deres kampe ender de a points – begge 22.

Koldings net run rate er i øjeblikket dårligere end Ishøjs, men med kampene mod Køge og Odense har holdet alle chancer for at forbedre denne rate så meget, at selvom Ishøj skulle vinde en solid sejr over AB, så vil det formentlig ikke være nok. De to klubber har slået hinanden indbyrdes – derfor er det netrunraten, der er gældende.

Går det sådan – altså at Kolding rykker direkte op – vil Ishøj skulle spille hjemme mod taberen af kampen KB-Nørrebro om den sidste plads i elitedivsionen

At beskrive den sidste trediedel af kampen Albertslund – Kolding i altfor mange detailler ville være urimeligt. Man detailbeskriver ikke noget meningsløst.

Årets højeste legspinner i dansk cricket. Ophavsmand Albertslunds anfører

 

Afleveringen er der ellers ikke noget i vejen med

Albertslund startede med 140 – Kolding passerede for to gærder.

 

Dommer From fik luftet armhulerne under Albertslunds markhalvleg

 

Det er ikke bare skævt, det er møjskævt

Hvordan det har været før referenten kom, skal ikke kunne siges. Men da referenten dukkede op, hvor Kolding mistede sit andet gærde for omkring 60, var Albertslund allerede ved at lægge sig ned. Da Kolding scorede lidt flere, var Albertslunds indstilling direkte pinlig. Sport giver kun mening, hvis begge hold gerne vil. Albertslund ville ikke. En såkaldt kaster kastede bolden ikke bare udenfor pitchen, men flere meter udenfor pitchen, anføreren sendte sine legspinnere himmelhøjt op i luften, markspillerne var totalt statistiske – og gik ikke ud til grænserne, idet de så kunne risikere at standse bolden og forlænge pinen og det hele ragede i det hele taget de fleste albertslundere en høstblomst.

Du milde himmel. Det burde være forbudt for børn.Ikke fordi der var nogen, men hvis de havde været der, ville de have spurgt deres mor;: Hvorfor står der nogen grå mænd ude på græsset og gør ingenting. Hvorfor er der der overhovedet ??

Luke Bateman

 

Koldings australske træner med et rigtigt cricketnavn i form af Luke Bateman (fra Tasmanien) har været særdeles vigtig for holdet både som kaster og gærdespiller. Også på det trænermæssige område siges han at have sat nogen gevaldige aftryk på spillernes teknik og indstilling. Bateman har efter det oplyste lyst til at blive i Danmark/evt komme tilbage, bl.a. fordi der siges at være andet end cricket, der trækker i Kolding. Flere jyske klubber har gjort deres hoser lige vel rigeligt og lidt for opsigtsvækkende og anmassende grønne hos australieren, men med en kolding-oprykning – for ikke at forglemme det andet – forekommer det vanskeligt at tro andet end at Bateman bliver, hvor han er.

SN