Køge Kricketklub fejrede sit officielle 75 års jubilæum mandag d. 4. september i klubhuset. Klubben stod for den første danske dag- og natkamp i sommers i et meget flot arrangement og er af DCF`s turneringsledelse blevet spurgt om den vil stille bane, hvis Glostrup og Svanholm skal spille om. Så Køge KK er still going strong med en ungdomsafdeling, der er livet glimrende op under Jan Rasmussens ledelse. At møde en 75 års jubilar, hvor kassereren har været kasserer i 2/3 af tiden og formanden med næsten lige så længe, det vides ikke om det kan lade sig gøre andre steder.

Men fra venstre mod højre ved gavebordet ses her Jan Rasmussen (“et barn” med kun 12 år i bestyrelsen) kassereren Jens Peter Jensen, der fejrede 50 års jubilæum som kasserer d. 1. marts og som holder ved, selvom han er flyttet til Skælskør, og endelig, men ikke mindst formanden Preben Feldt – formand i 19 år – og 45 år i bestyrelsen og initiativtager og organisator af de elskede “Rasmus Klumpstævner” som alle lilleputter ser frem til som årets første turnering.

Det er et rent uheld, at bagdelen hos Fanny, som Rembrandt så ugalant malede på denne måde, er kommet i den grad i hovedrollen (kan man vel dårligt kalde de – “bagrollen” måske ???t) på dette billede fra Køges 25 års jubilæum . Det har intet med de tre gæster at gøre. De var udelukkende hensigten at stille de tre op foran fanen, der var en jubilæumsgave fra DanmarksSamfundet. Mangler andre klubber en fane, så kan man søge – og formentlig få. Tilbage til de tre gæster, nemlig Ole Olsen, Ringsted, Max Overgård, Svanholm (gammel Køge-dreng) og Johnny Hansen, der altid har været trofast hos Køge. Og iøvrigt hænger Fannys bagdel i Køges lokale, fordi Køge KK deler lokale med Petanque-klubben – og her gælder den regel, at taber man en kamp, skal man kysse Fannys bagdel. Køge KK har dog ikke samme lyster.

Tre billeder fra Køge fra krigens tid. Det var ældre herrer, der spillede cricket dengang .- og familierne er med.

Kasserer Jens Peter Jensen medbragte dette dokument fra 1956. Knud Ove Sørensen havde tegnet sig for et bidrag på en øre pr. points som Køges l. hold scorede – og som det fremgår måtte han hoste op med 2,49 kr. efter denne kamp. Jens Peter Jensen, der også var kasserer dengang, cyklede så rundt efter bidragene. “Man skulle jo ud hurtigt”, fortalte han, “det var ikke altid de ville betale, og slet ikke, hvis der var gået nogen tid”.

Søren Nissen