svanholm II-Køgwe d. 3.6.12 005

Her er der gang i Køges Anders Kullstrøm

Der er mere end fuld gang i Køge Kricketklub – jan man staver det stadig med K på de kanter. Klubben spreder nu sine aktiviteter ud til 4 boligområder, hvor der skal laves fire baner.

Til det formnål har Køge fået bevilget 75.000 kr. hvert år de næste tre år eller 225.000 kr. ialt.

Projektet støttes af Køge kommunens projekt Tryghed og godt Ungeliv, men vil, hvis det går godt, kunne støttes af midler fra en helhedsplan. I en større artikel i den lokale avis Dagbladet redegøres der for initiativet. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at ikke alt har været lutter idyl i de sociale boligbebyggelser i Køge og det skal bl.a. Køge Kricketklub nu være med til at rette op på.

Lederen af sekretariatet, der skal styrke det boligsociale miljø i Køge Kommunes fire største bebyggelser Rami Zouzou, udtaler til Dagbladet om den ansøgning, der indbragte cricketklubben tilsagnet om bevillingen:

-Det er et førsteklasses eksempel på, hvorledes samarbejde med idrættens skal fungere. Derfor er det allerede skrevet ind i helhedsplanen. Det er et rent win-win eksempel. Vi får vore unge beskæftiget med idræt, Køge får mulighed for at rekruttere.

Med tilbuddet får de unge i bebyggelserne et tilbud om at spille hjemme i deres egen baghave. Projektet inddrager boligbestyrelserne, skolerne, jobcentret og den lokale afdeling af EUC.

Køge formand Jan Rasmussen fortæller, at initiativet bliver realiseret fra maj i år.

En af Køges ungdomstrænere bliver fuldtidsansat af diverse midler i projektet og skal som sin første arbejdsopgave finde to ungdomstrænere i hver boligbebyggelse, der skal fungere som hjælpetrænere under de to ugentlige timer pr. bebyggelse. Disse hjælpetrænere bliver udvalgt blandt unge på de lokale skoler, uddannet af DCF og får også nogle håndører for at være med.

Gærderne på de fire baner er i øjeblikket ved at blive fremstillet som led i undervisningen af elever fra vvs- og smedeuddannelserne.

Men Jan stopper ikke med det.

-Vi skal have nogle flere græspitche i Danmark for at kunne få nogle arrangementer. Vi drømmer om at etablere den næste græspitch…

Og – fortæller Jan Rasmussen – der er i øjeblikket ved at blive lavet nye skolehaller. Her slås vi for at få indendørsnet med i projekteringen.

Sidste år fik Køge sin kunstgræspitch. Førend højere placerede klubber.

Joh der sker noget i Køge..

 

SN