Nærmest i ruiner i første kamp, men blev genoprettet i anden kamp

Som billedet Nissen har taget, ganske tydeligt illustrerer, den nuværende tilstand på KBs flagskib, KB-Hallen, som for ca. 50 år havde fuldt hus, da The Beatles besøgte Danmark. Nu forestår der et større genopretnings arbejde at få hallen på fode igen. Så lang tid gik der ikke med KBs gærdeside, der i dagens første kamp mod Svanholm nærmest faldt sammen – 6 ude for 56 efter 11 overs- dette skete uden hjælp af buldozer eller farlige sprængstoffer. Men i modsætning til KB-Hallens formentlige lange genopretningstid, tog det kun et par timer for cricketholdet på Peter Bangsvej at få genetableret deres gærdeside mod AB, som KB i den anden kamp vandt  med 7 stående gærder.

Flot halvleg af Svanholm på 158 points

Den første rigtige konfrontation mellem Svanholms mesterhold og det i år forstærkede KB-hold, gav måske nok en lille rettesnor på styrkeforskellen, der reelt er lige nu.

Svanholm battede ret overbevisende fra starten af og fik bygget en pæn halvleg op med 4 spillere over 20 points. Den mest iøjnefaldende gærdespiller i dag var afgjort unge Saif Ahmed, der fyldte 17 år i går. Når Saif koncentrerer sig, og spiller det cricket vi ved han kan, er det en nydelse. Han scorede 53 på 42 bolde og lagde en grobund til en sund innings. Ligesom i går spillede brødrene Shah-Zishan og Hamid, hvor begge spås en stor sæson, en god gang cricket, og til sidst viste Unge Mads Henriksen, at han også forstår at spille TWenty20-cricket og scorede 28 hurtige not out på 16 bolde, og toppede dermed strikeraten med 175,0. Svanholm i alt 158 for 5.

Svanholms juniorspiller Saud Munir bowler

Svanholms juniorspiller Saud Munir bowler

KBs gærdespiller Haman Khan i et glance

KBs gærdespiller Haman Khan i et glance

Efter KBs skrækkelige start ved gærdet (6 ude for 56 på de første 11 overs) fik holdet stabiliseret spillet lidt og endte med 104 for 8 på de 20 overs. Kun Yasir Iqbal og Mohhamed Farooq fortjener ros med 20 scorede points hver. Svanholms anfører Amjad Khan brugte hele 9 bowlere i denne kamp, med ham selv og Hamid Shah som bedste med 2 gærder for 11 og 2 gærder for 5.

KB fik revanche og vandt over AB i den anden kamp

Genopretningen ag KB-Hallen tager tid

Genopretningen ag KB-Hallen tager tid

I dagens anden kamp vandt KB forholdsvis smertefrit med 7 stående gærder over AB.

AB var først inde og scorede 121 for 8 med unge Uddin som bedst med 32 på 34 bolde. KBs bedste kastere var Parvez med 2 for 15 , Yasir Iqbal og  Bashir Shah med begge 2 for 18.

KB passerede ABs total i over nummer 18 med veteranen Mohhamed Farooq som topscorer med 28 not out.

Jørgen Jønsson