KBs midlertidige hjemmebane i Albertslund har fået en ny hytte, som ikke må hedde et klubhus rent kommunalt

Skuffende indsats af det unge Svanholm-hold gav tidlig ”fyraften”

I dag var det igen flot vejr i stor-København nærmere betegnet i Albertslund, hvor man havde sat snuden op efter et spændende opgør mellem KB og Svanholm.

KB’s Aftab Ahmed i sin nye kastestil

Lad os indrømme med det samme: Dem, som havde forventet en lige kamp, havde forregnet sig i dag.

Rimelig hurtigt blev man klar over, at der var tale om et lidt modløst Svanholm-hold, der i dag ikke rigtigt havde format til at batte på den rigtige måde på den vanskelige pitch i Albertslund.

KB’s gode allrounder A. Venkatesh batter

Det skyldes at KB’s kastning var stabil og gennemtænkt, så Svanholms gærdespillere på intet tidspunkt fik lejlighed til at kontrollere deres gærdespil, hvor den skulderskadede Aftab Ahmed i nedsat fart med sin cutbowling, nærmest virkede mere farlig i denne nye kastestil.

Efter 10 overs havde Svanholm 3 gærder nede for 35, og ingen af holdets gærdespillere lignede nogen, der ville overleve KBs gode kastning.  Først da genopstandne Mads Henriksen gjorde sin entre som nummer 7, begyndte det at ligne lidt – en lille gærdestand på 30 med anfører Zishan Shah- Mads scorede 36 not out på 45 bolde, var alt hvad det kunne blive til, og Svanholm var ude efter 31 overs med 102 for alle -Aftab Ahmed nærmest uspillelig med 5 for 26 var manden bag denne deroute for Svanholm.

Endelig sommer, Svanholms topscorer Mads Henriksen er blevet tørstig

Selv om KB mistede 4 gærder undervejs var der ikke tale om spænding A. Venkatesh (30), Aftab Ahmed (21 på 18 bolde) og Yasir Iqbal (34 not out), som blev KBs bedste gærdespiller, var nok til den sikre sejr til holdet fra Peter Bangsvej 103 for 4 på 17, 5 overs.

Svanholms keeper Wahab Hashmi appellerer for en grebet ud

Christian Peck den store Skanderborg-spiller i sejren over Ishøj

I den anden elitedivisionskamp i denne weekend vandt Skanderborg over Ishøj i et tæt opgør.

Her var Christian Peck den store spiller med en strålende allroundindsats – 3 gærder for 26 på sine 10 overs, samt den meget koncentrerede gærdeindsats (44 not out på 84 bolde), da det kneb for hjemmeholdet.

Ishøj vandt lodtrækningen og valgte at gå til gærdet. To hurtige gærder var ude efter 12 overs, men stille og roligt, uden nogle større gærdestande, fik Ishøj sig arbejdet op på en total på 90 for 5, inden det gik galt, da Skanderborgs sympatiske legspinner Christian Peck bowlede de to hårdtslående Ishøjspillere D. Khan og J. Khan for 5 og 0, så var Ishøj pludselig 7 nede for 94 points.

Det lykkedes dog de sidste 2 gærder Ali Akhtar (29) og S. Mayar (25) at få løftet totalen til 168 points.

”På et tidspunkt da vores normalt bedste 4 gærdespillere Frederik Klokker (10), Michael Pedersen(2), Sangev Thas (32) og Anders Bülow(11) var ude for 48, lå det lige som til Christian Peck at få stabiliseret tingene” udtalte Skanderborg-referenten Per Rasmussen.

Mon ikke at unge Christian Peck forstod at håndtere denne svære situation. Han spillede en meget vigtig og koncentreret halvleg på 44, og lukkede som ankermand kampen af 2 overs før tid (168 for 8) i en fornem præstation for hjemmeholdet.

I 1.division er der i weekenden spillet 3 kampe, med sejre til Svanholm 2 over Glostrup, hvor Svanholmspilleren Usman Akram scorede sit livs største med 88 pts. Husum besejrede Albertslund og Kolding vandt ude over Copenhagen.

/Jørgen Jønsson
(red GV)