her-kb11her-kb14

Kampen i Herning mod KB skulle ifølge planen være begyndt kl.10 men i aftes bad Herning om en udsættelse til kl. 11 på grund af dugen. Ganske rigtig banen var svær at spille på. Det var som om man havde hældt tapetklister på banen, så langsom var den med vejret taget i betragtning.Så der var få grænseslag, da ingen af spillerne var i humør til at efterligne Husums B Jafar fra dagen før.

KB vandt lodtrækning og valgte at gå til gærdet. Om det var stivheden fra i går eller bare en off-day vides ikke, men KB kunne ikke klare Hernings spin duo Pedersen og Slebsager. Det kneb KB at flytte benene, da dommerne have fingeren oppe 4 gange mens pindene fløj også 4 gange. Det var en gemen kollaps, hvor kun Yasir Iqbal med 14 var bedst. Michael Pedersen kunne afslutte dagen med 5 gærder for 5 points med 3 maidens mens Lejf Slebsager nøjedes med 2 for 8. Anfører Michael fulgte sin vante politik med hyppige skift af kastere for at gøre det sværere for Kb’erne.

her-kb04

KB’s Hammad Khan kunne ikke klare Lejf Slebsagers kastning

 

Men KB’erne var slet ikke deprimeret af gærdeindsatsen. Med højt humør gik de i marken og valgte den bedst mulig taktik med den lave total at forsvare, nemlig angreb. Vi fik det sjældne syn i dansk cricket at se Yasir Iqbal kaste sine outsvingere til 4 slips og 2 gullys eller bare seks slip og med kun 2 markspillere foran battet. Og presset var mærkbart, da bolden susede forbi Raizul Saumys bat adskillige gange, men snit den ville han ikke. I den anden ende lykkedes det Omar Hyatt at fange Troels Thøgersen benfor og senere få Carsten Pedersen grebet ud. Men Herning modstod presset og stille og roligt åd sig inde på Kb’s total. Raizul Saumy endte dagen på 26 no. på 88 bolde mens Michael Petersen slog den vindende slag.

Glostrup var på besøg på Mikkelberg for anden gang i år. Første gang styrt regnede det men i dag var solen fremme. Men for Glostrup føltes det nok som om solen ikke var der. Glostrup var ikke på fuld styrke og det afspejlede sig på tallene. Husum gik til gærdet først og efter deres målestok fik de en glimrende start hvor Kleissl og Gerrit Müller fik en gærdestand på 70. Det så ud til at Husum ville få langt over 200 men da Gerrit gik gik det ned af bakke med flere gærdefald. Boldt og Krüger fik pyntet på tallene så Husum endte på 192.

Hauke Mülkler ville åbne kastning i dag og det var en god ide med to hurtige gærder således at Glostrup var 26 for 3. Aftab Ahmed og Peter Poulsen begyndte at genopbygge halvlegen, men vendepunktet kom da Poulsen drivede bolden og Renald Buss fik hånden på bolden og den gik i gærdet og løb Aftab Ahmed ud. Så faldt Glostrup fra hinanden og Renald Buss sørgede for at 3 gærdespillere kom i klubhuset med 0 udenfor deres navn. Husum kastede godt og var god i marken og det var for meget for Glostrup der var ude for 73. Det giver lidt mere håb for Husum i bunden af divisionen. Glostrups ulykker fortsatte, da en af deres biler brød sammen i Husum. Så nogle af spillerne kan først komme hjem efter midnat med tog fra Flensborg. En sur dag for Glostrup.

her-kb06

Endnu et ben-for til Michael Pedersen

her-kb05

her-kb11

[singlepic id=291 w=320 h=240 float=none]