Kolding cricket afholdt fredag den 6/9 et stort cricketstævne for 3-4. klasserne fra skolerne i Kolding. Det blev et kæmpe stævne med mere end 300 deltagere. Klasserne dystede i Diamant cricket, som er en blanding af Cricket, baseball og rundbold.

Kolding uddelte T-shirt til alle børnene med klubbens logo og det så meget flot ud med de mange cricket klædte børn. Børnene var meget engageret og der var tæt kamp om de eftertragtede pladser i finalen.

Der var flotte præmier til de vindende hold, som fik en pokal og en plakat samt 500 kr til klassekassen.

Det er et meget flot arrangement som Kolding har fået stablet på benene med en lille økonomisk støtte fra DCF. DCF håber meget at Koldings initiativ kan inspirerer andre klubber til lignende arrangementer.