Svanholms Bobby Malik får førstehjælp efter at være ramt i ansigtet af en bold under markspil. Bekymrede mod og medspillere og dommere ser til. Malik må dog glæde sig over, at det kun er udseendet af ansigtet og ingen læsioner, der kom ud af bekendtskabet med bolden.


Albertslund snublede mod Svanholm II

Svanholms Rohit Kanaiya kastes uaf af S. Ahmed

 

Nedtur for konkurrenten Albertslund

Selvom Ishøj har tabt to kampe ud af 8 er holdet alligevel i spidsen og på vej tilbage til elitedivsionen. Det er konklusionen efter dagens program i 1. divsion, der bar dagens cricketprogram uden kampe i elitedivsionen

Ishøj får god hjælp af de øvrige hold, der slår hinanden på kryds og tværs – kun Køge synes tabt bag en vogn, mens Kolding ligger et eller andet sted i baghjulet og måske kan snige sig ubemærket forbi.

Stillingen her ved sommerferiepausen er:

1. division

Ishøj 8 kampe – 12 points

Albertslund 10 – 12

Svanholm II 8 -10

Kolding 6-8

AB 9-8

Odense 8-8

Fredericia 8-6

Køge 7-0

 

Bobby Malik (31) i sving

Søndagens kampe foregik på Svanholm Park og i Odense. Først om kampen i København, der havde mest relevans for topsituationen. En albertslundgevinst – og klubben med færre kampe end Ishøj ville fortsat være i ”the driving seat”

Her måtte man undre sig. Albertslund havde dagen før været i Fredericia (gevinst) og var formentlig kommet rimeligt sent hjem og kan ikke have været meget oplagte. Ikke desto mindre valgte Albertslunds anfører at gå i marken mod et Svanholm II-hold, som var i en stærk opstilling.

På en varm sommerdag fik Albertslund lov til at stå i 50 overe, mens Svanholm II på en langsom bane lavede 242 for 8. Åbningsgærdet Hamid Shah (43) og Usman Akram (22) skiltes først ved 78.

Hamid Shah, landsholdsspiller, der blev sendt hjem fra landsholdets 20/20 turnering i Dubai med en alvorlig ansigts- og tandlæsion, har ikke været sig selv lige siden og har haft et så langt ”bad patch”, at han for første gang nogensinde fik en førsteholdspause for at genfinde sin form på 2. holdet. Uden man kan sige, at han blomstrede af overskud og slagkraft, så spillede han en umådelig ansvarsfuld halvleg med sine 43 ud gennem hullerne på 62 bolde. Det forekom overraskende, da Q. Minhas (3/40) bowlede ham. Men der blev bidraget bredt, da åbnerne havde taget gassen af Albertslunds ballon, bl.a. af Rohit Kanaya, Imran Raja Khan og Khizar Javaid med 30, 29 og 28, F. Akhtar 3 for 26 for Albertslund.

Svanholms Bobby Malik serverer bolden tilbage i hænderne på kasteren Q. Minhas

Var der en snert af klasse over svanholmernes gærdespil kan man ikke påstå det samme om markspillet, hvor især området bag gærdet var et, som gærdespilleren med sindsro kunne kante bolden ned i.

Hamid Shah leverede 10 overe med god offspin (1/26), men ingen af de ni mand, der i alt svingede armen, kunne får frygten frem i Albertslunds gærdespillere. Det var vel nærmest tyngden af, at skulle lave den voldsomme total, der fik dem ud. Y. Naweed (41) og S. Ahmed (32) – sidstnævnte med i en sidstegærdestand på 53- førte an. Albertslund ude for 192 på 43 overe.

I Odense så det mildt sagt ikke godt ud for AB, hvis 3 første var ude for 11 og 4 for 48. Men Khuram Khawaja (41) og A. Ganguly (58) ville noget andet og AB endte med 218/8 på den snævre odense-bane.

Hjemmeholdet har adskillige ”knald eller fald-gærdespillere” bl.a. A. Ashraf (41), men bredt kan man ikke påstå, at det batter.

Når først man er forbi henne ved nr. 5 synes der at være ret åbent hus. Fra 72/3 og 7/83 endte Odense med 141/10. AB`s spinner M. Hussain 4/23, Atta Ullah 3/14