Det var som på Bermuda, der årets 10/10 turnering afvikledes

 

Årets 10/10 turnering, hvis fortsatte succesfulde tilværelse alene skyldes Shafqat Riaz, fik minderne frem fra landsholdets besøg på Bermuda for en del år siden.

Her var det også bagende varmt og tilskuerne flokkedes under den smule skygge, som træerne gav rundt om på banen.DSC_0822

Der var endda flere præmier end fremgår af dette billede

Ganske det samme oplevede man til finalen i årets turnering på Svanholm Park Pladserne i skyggen på  var virkelig pænt besat og der kommer sikkert ikke flere mennesker til cricket i København i år end ved denne lejlighed.

Shafqat Riaz havde været lidt betænkelig og havde været tæt på at aflyse, fordi turneringen lå midt i ramadanen, hvor mange rejser væk og andre ikke har lyst til fysiske udfoldelser i den bagende sol.

 

DSC_0825

Ishøjs vindere – der manglede vist ikke mange ordinære 1. holdsspillere

Årets turnering bød dog trods alt på 9 deltagerhold og det var godt nok forholdene taget i betragtning, selvom arrangørerne har været oppe på 12 hold.

Turneringen vandtes af Ishøj. Begge finalehold KB og Ishøj mindende ganske meget om klubbernes 1. hold. Ishøj vandt 115/7-67/8 og det viser, at turneringen fra at være en sommerfornøjelse for ”mindrebemidlede ” cricketspillere, nu er noget, der tages alvorligt i hvert fald hos nogle. 3. pladsen gik til DCFs U-19 hold, der for sådan ca. halvdelen af pladsernes vedkommende var det samme som det rigtige U-19. Fjerdepladsen til Soranerne

DSC_0801

En soranerspiller kastes ud af U-19s Mati Malik

 

Semifinalerne endte med gevinster på til KB over U-19 (119/0 – 118/6) og Ishøj over Soranerne (165/8-69/8.

Soranerne var turneringens store overraskelse, men da holdet begyndte at skryde overfor Ishøj, som de havde truet i den indledende kamp, skruede Ishøj bissen på og Afzal Virk præsterede 75 not out og Ishøj 165 – og det er altså meget på 10 overe.

DSC_0783

U-19s Javad Ali kastet ud af en soraner

I den stærkest besatte af de indledende puljer tabte Svanholm med en del 1. holdsspillere til Soranerne,  således at sidste års vinder røg ud allerede inden andendagen, selvom holdet slog de senere vindere Ishøj, men altså ikke stort nok til at kvotienten blev god nok.

I pulje 2 kom DCFs U-19 på 1. pladsen foran Copenhagen og Taastrup, mens pulje C gik til KB foran Nørrebro og Hvidovre.

DSC_0785

Hvem kommer først : U-19 spilleren eller soranerens  bold ?

 

Shafqat Riaz havde været ude med raslebøssen og havde fået lidt sponsorbidrag fra Global Enterprise, A One Køreskole. House of Inspiration og Grønt Køkken på Frederiksberg.

Men præmierne var som sædvanlig mange og overvældende og nogen vil nok mene ude af kontekst i forhold til den sommerfornøjelse, som turneringen alene bør være.

SN